Liv og legeme

Egholm gør det igen! En fantastisk godt sammenskruet krimi, hvor vi bevæger os ud på det moralske overdrev og samtidig får spænding for alle pengene.

Elsebeth Egholm kaster sig ud i organdonation og -handel, fodboldvold og højreekstremisme i femte, spændingsmættede del af serien om journalisten Dicte Svendsen.
Og Dicte Svendsen bliver endnu en gang dybt involveret i sagen, på en måde man slet ikke forestiller sig!

En ung pige bliver fundet myrdet ved stadion i Århus under et lokalopgør. Hun mangler øjnene og, viser det sig senere, lårbensknoglerne, der er erstattet af pvc-rør! Hverken politiet eller Dicte har set noget lignende, og opklaringen af mordet tager os med ud i ekstreme kroge af menneskeheden.

Samtidig bliver Dicte kontaktet af en ung mand, der venter på en ny nyre. Han er indlagt, men afsoner samtidig en straf for uagtsomt manddrab og har måske nøglen til opklaringen af forbrydelsen. Men fangen vil have noget i bytte, og for Dicte kommer byttehandlen til at rippe op i meget gamle sår.

Bogen her adskiller sig lidt fra de andre bind om Dicte Svendsen, da datteren Rose er flyttet til København, og det tidligere så besværlige forhold til weekendfaren og fotografen Bo har stabiliseret sig en del. Måske er forholdet til Dicte ikke en dans på roser når hun først bevæger sig ind i en sag med liv og legeme, men det fylder i hvert fald meget lidt i romanen her.
Krimien er fuldt fokuseret på intrigen og plottet og tager os med på en vandring i et hav af etiske spørgsmål.

Elsebeth Egholm skriver som altid flydende og med indlevelse, og man sluger de 384 sider.
Jeg ved ikke, om ’Liv og legeme’ er Egholms bedste, men det klæder bogen at være så fokuseret på krimidelen og lidt mindre på hovedpersonens følelsesliv. Har man læst de foregående bind i serien om Dicte Svendsen, ved man også hvilken facetteret kvinde hovedpersonen er. Og med dette følger en vigtig pointe: Jeg synes klart, man skal læse krimierne i rækkefølge, for at få mest ud af dem!

Politikens forlag, 2008. 381 sider.