Hvor drømmene vender

Samfundskritisk, barsk, humoristisk og vidunderlig roman om at være ung andengenerationsindvandrer i Frankrig.

Faiza Guène, hvis debutroman fra 2004; ”Kiffe kiffe i morgen” er udgivet i 26 lande, har skrevet en fantastisk fin, men også barsk roman om at være ved at blive voksen andengenerationsindvandrer.

Hovedperson og jeg-fortæller i romanen er 24-årige Ahlème. Hun bor sammen med sin far og sin lillebror i Ivry, en fattig forstad til Paris. Familien stammer fra Algeriet, hvor også de to søskende er født. Men da Ahlème var 10 år, døde moren, og faren hentede børnene til Paris, hvor han arbejdede.

Få år senere var faren ude for en arbejdsulykke, hvor han uden hjelm faldt ned og slog hovedet voldsomt. Han er nu uarbejdsdygtig, og Ahlème må tage sig af ham og sin 16-årige lillebror, der hele tiden er ved at blive smidt ud af gymnasiet og i øvrigt rode sig ud i småkriminalitet.

Ahlème forsørger familien med forskellige dårligt betalte småjobs, mens hun drømmer om et andet 
liv.

Faiza Guène skriver i et meget levende og flydende slang eller teenagesprog, virkelig godt oversat. I hvert fald kan jeg genkende adskillige ord fra de teenagere, der bor i mit hus. Ord som ”fråderen”, ”nederen”, ”nice” osv.

”Hvor drømmene vender” handler om at finde sin identitet mellem to kulturer. Om hele tiden at være nervøs for at blive smidt ud af sit nye hjemland, om ikke at føle at man høre til i sit gamle, om at stå i kø kl. seks om morgen foran udlændingekontoret og samtidig vide, at et nyt cirkulære har et mål om at udvise 25.000 udlændinge om året.

Men bogen handler også om forelskelse, kærlighed, stolthed, bekymring og bristede drømme. Alt sammen skrevet med vid og bid og megen sort humor, og det er ganske vidunderligt!

Jeg ved ikke, om det har været en drøm for Faiza Guène at blive forfatter, men i hvert fald håber jeg, hun har tænkt sig at blive ved med at skrive, for hun har virkelig fundet sin egen helt personlige og unikke stil!!