Bog
Kiffe kiffe i morgen
Af
(
2010
)
15-årige Doria med marokkanske rødder fortæller veloplagt og fandenivoldsk om sit liv i en trøstesløs ghetto i en forstad til Paris - Moderen er analfabet, faderen er rejst tilbage til Marokko, og Doria er blevet smidt ud af gymnasiet - Doria er vred, men har alligevel et glimt i øjet og kan få øje på selv meget små lyspunkter
15-årige Doria med marokkanske rødder fortæller veloplagt og fandenivoldsk om sit liv i en trøstesløs ghetto i en forstad til Paris - Moderen er analfabet, faderen er rejst tilbage til Marokko, og Doria er blevet smidt ud af gymnasiet - Doria er vred, men har alligevel et glimt i øjet og kan få øje på selv meget små lyspunkter
Anmeldelse
Kiffe kiffe i morgen af Faïza Guène
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Tankevækkende socialrealistisk ungdomsroman om at være fanget mellem forskellige kulturer.
Doria på 15 bor i udkanten af Paris sammen med sin analfabetiske mor. Hendes far er netop flyttet tilbage til Marokko, hvor han skal giftes med en yngre kvinde, der kan give ham den søn, han altid har drømt om. Det er Doria naturligvis ikke tilfreds med, og der er ingen grænser for, hvad hun mener om skægaben, og den skæbne han har overladt sin tidligere kone og datter til. Det er ikke mere end lige, at familien på to klarer sig igennem, da der ofte hverken er penge til tøj eller mad, og familiens stolthed skal der jo også tages hensyn til. Det er dog ikke altid lige enkelt, når man er fattig og bor i en ghetto.
Doria er lidt af en personlighed. Noget af det mest kendetegnende ved hende er uendelige fantasifulde historier og mange fordomme, der præger hendes tanker og dermed hele bogen fra allerførste side. Doria er holdt op med at tro, at noget godt kan ske for hende og tillægger sig en ligegyldig attitude, der dog bliver brudt af de mange fordomme mod alt og alle omkring hende. Her kan bl.a. nævnes betegnelserne for hendes far, skægaben, medstudenten, der hjælper hende med lektier, nørdede taber-Nabil og socialrådgiveren, der forsøger at hjælpe, Fru Dumpe/Duppedit, som er åndssvag og som smiler hele tiden uden grund.
Romanens titel ’Kiffe Kiffe i morgen’ er Dorias tilgang til livet. Kif kif betyder nemlig det samme eller det kan være lige meget. Så hendes evige omkvæd lyder, at det er det samme i morgen, men måske er der ikke så stor grund til at frygte morgendagen, som hun tror.
Meget troværdig, lille roman, der ligeså vel gør sig gældende her i landet som i Frankrig. Der er ikke noget at sige til, at romanen har solgt i over 200.000 eksemplarer og er blevet udgivet i 26 lande. Romanen er måske nok hurtig læst, men ikke hurtig glemt. Kan varmt anbefales.
Brugernes anmeldelser