Bog

Edvard Munch

Af (
2012
)

Anmeldelse

Edvard Munch: angst

24 apr.13

Angsten var et ledemotiv både i Edvard Munchs liv og kunst. I et forbilledligt udstillingskatalog fra ARoS kommer man tæt på både mennesket og kunstneren.

Temaet for den meget roste ARoS udstilling er angst, den værst tænkelige følelsestilstand et menneske kan opleve. 7 kapitler afdækker denne tilstand som et grundvilkår hos Munch.

Teksterne giver årsagssammenhænge på, hvordan kunsten er den sublimering, der gør at Munch ikke lever sit liv, men maler sit liv, som han så det. Han afskriver kvinden og dermed familien og vælger et angstknuget og ensomt malerliv.

I 1916 køber han ejendommen Ekely ved Oslo, arbejder hårdt, sover i sit tøj på sofaen, lader lyset og radioen være tændt døgnet rundt for at overdøve angsten.

2013 er 150 året for Munchs fødsel og 200 året for Søren Kierkegaard. Deres liv har åbenbare paralleller og Kierkegaards berømte værk Begrebet Angst har været en vigtig kilde til Munchs egne refleksioner om angst.

Vil man vide noget om denne væsentlige side hos Munch, kan jeg kun anbefale bogen fra ARoS uanset om man har set udstillingen eller ej. Kapitlerne parallelt på dansk og engelsk kan læses samlet eller enkeltvist – resultatet er det samme, fin indsigt på kort tid.

Selve udstillingen består af 9 rum og direktøren for ARoS Jens Erik Sørensen gennemgår i anden del af bogen værkerne i rummene med hver deres overskrift. Kronologisk kan læseren følge Munchs kunstneriske udvikling og samtidigt fornemme hans angst, som en bagvedliggende skabelsesenergi.

Præcist 279.251 har set udstillingen – en overvældende rekord for besøgende på ARoS, og mon ikke en del også har købt udstillingskatalogen til 299. kr.

 

 

 

Bogdetaljer

Forlag
Aros
Oversætter
Culturebites
Faustnummer
29604797
ISBN
9788792184191
Antal sider
224

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer