Bog

Den ensomme gourmet

Af (
2016
)

Anmeldelse

Den ensomme gourmet af Jiro Taniguchi

24 jun.16

Endnu en japansk manga for voksne af Taniguchi. En stille, atmosfærefyldt fortælling om en ensom mand, om Tokyo og om japansk mad. Kan varmt anbefales.

Tegneserien er kommet langt siden Skipper Skræk og Asterix, og i dag er markedet stort set domineret af den japanske manga for børn og unge, diverse genoptagelser af gamle børneserier og så den såkaldte ”Graphic Novel” for voksne.

Denne prisbelønnede fortælling er et eksempel på en mesterlig blanding af ovennævnte genrer. På overfladen er denne tegneserie egentlig både en rejseguide til Tokyo og en gastronomisk guide til japansk mad, men nedenunder er der tale om en mesterlig skildring af en ensom mand og hans liv.

I 18 kapitler følger man den navnløse handelsmand rundt til forskellige spisesteder i Tokyo. Han har tilsyneladende ikke travlt, men elsker at spise forskellig mad i et roligt tempo. Selvom han er gourmet, foretrækker han de små ydmyge steder, hvor han kan blive glædeligt overrasket over kvaliteten. Undervejs får man lagt flere lag til hans liv og historie, og gamle minder dukker op. Han foretrækker at bo alene, men han kan egentlig godt lide kvinder, og i baggrunden anes en kærlighedshistorie, som endte ulykkeligt. Han drikker aldrig spiritus, og måske har han tidligere haft et alkoholproblem. Hvert kapitel indledes med små fakta oplysninger om japanske områder eller særlige lokale madretter.

Taniguchi er en rigtig fortæller i ordets bedste betydning, og hans universelle historie, om hvad det er, der former et liv, giver stof til eftertanke. De gastronomiske beskrivelser giver tegneserien en ekstra dimension, og hele historien bliver således både særdeles vedkommende og oplysende.

Som tegneserie betragtet er der tale om en meget sirlig og yderst detaljeret streg, som med brug af utallige perspektiveringer er med til at fremhæve miljøbeskrivelserne. Figurerne kan måske virke lidt stive i udtryksformen, men i virkeligheden passer de perfekt til den langsomme, nærmest filmiske og observerende handling.

Bogdetaljer

Forlag
Farenheit
Oversætter
Mette Holm
Faustnummer
52430089
ISBN
9788771760453
Antal sider
191

Tema

Tema

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind for at skrive kommentarer
AfClaes Isbrandtsen
fre, 16/09/2016 - 10:45

I Sen ensomme gourmet følger vi den ensomme handelsrejsende på hans rejse rundt i det japanske køkken.
I 18 scener, der stort set alle er bygget ens op, følger vi hovedpersonen, der stort set altid er hundesulten rundt på restauranter i Japans byer.
Man får ikke meget at vide op mandens fortid, han drikker ikke alkohol og har haft svært ved at binde sig til en familie, ligesom han ingen tætte relationer han til andre. Han arbejder som andelsmand og det er det der bringer ham rundt i Japan. Historien giver et detaljeret indblik i det japanske køkken. Man får virkelig meget at vide om japansk mad, som indtages i store mængder. Et faktum, der også understreges af den omfattende ordliste over japanske madudtryk bagerst i bogen.
Tegningerne er som altid hos Jiro Taniguchi meget detaljerede, nogle vil måske finde dem lidt stive, men jeg synes de formidler stemingen meget fint.
Man kan indvende, at temaet med en hovedperson, der i historien begyndelse er hundesulten, spiser sige igennem et utal at rettet på små restauranter for til sidst at vælte stopmæt ud han virke lidt ensidigt. Det synes jeg ikke, der er fin stemning i alle historierne.
Jeg vil dog måske opfordre til, at man læser bogen lidt af gangen, lidt som et nyt sted at spise hver dag.