Idol, brænder

Rin Usami dissekerer det moderne samfunds pres på børn og unge i sin fascinerende kortroman om et ungt menneske i identitetskrise.

Den danske fankultur når ikke den japanske til sokkeholderne. I ’Idol, brænder’ får vi et indblik i, hvor livsindgribende idoldyrkelsen er for inkarnerede fans i Solens Rige. Historien følger den unge pige Akari, der har popstjernen og skuespilleren Masaki Ueno som sin oshi. Oshi er det japanske udtryk for en person – ofte en kunstner – som man idoliserer, og som i Japan ofte betyder man hengiver hele sit liv til dem.

Akari har været fan af Masaki det meste af sit liv. Hun ejer alle musikudgivelser, han har været en del af. Alle film han har medvirket i. Alle de fotos hun kan opdrive med ham. Al den merchandise han indgår i. Kort sagt er hele hendes liv bygget op omkring idoliseringen af Masaki. Hun driver sågar en blog om ham, og føler hun kender ham indgående – så godt, at hun slet ikke kan forstå, da nyhederne en dag strømmer over med historien om, at Masaki har slået en kvindelig fan.

Nyheden sender Akaris idolisering på prøve. Kan det passe? Kunne han virkelig finde på det? Det er jo slet ikke den Masaki, hun har studeret og fulgt i årevis. Hun oplever nu, hvordan hans position som idol gradvist eroderer iblandt fansene. Selv holder hun dog fast, forsvarer ham til det sidste, men efterhånden går det op for hende, at der ligger mere bag historien. Akari påtager sig derfor ansvaret for at lære sandheden at kende. Selv om det truer med at bryde hende ned.

’Idol, brænder’ er en rørende og dyster roman med meget på hjerte. Den giver et både fascinerende og skræmmende indblik i den japanske fankultur, der handler om mere end bare kærlighed til en kunstnerisk udøver. Når først man har en oshi, er der tale om en voldsom besættelse, der viser sig som en manisk interesse og idoldyrkelse af personen. Det er igennem deres oshi, at fansene finder mening med livet og et socialt tilhørsforhold til verdenen i fællesskab med de andre fans af udøveren. Men hvis man er så besat af tanken om et anden person, hvad sker der så, når glansbilledet af idolet pludselig brister?

”Han var den eneste, der rørte mig, talte til mig, fik mig til at føle, at jeg var okay, som jeg var.”

Det er denne usunde afhængighed, der fortæller noget om den dybereliggende årsag til idoldyrkelsen. For ’Idol, brænder’ er mere end blot et portræt af en fan. Det er et indblik i en ungdom, der er præget af pres, forventninger og usikkerhed, der truer med at få dem til at falde fra hinanden. Men i stedet for at håndtere deres psykologiske problemer, gemmer de deres smerte og ulykke væk, dækker dem til ved at forsvinde ind i en anden persons liv for på den måde at undgå at føle sig selv.

Det er muligt, at den japanske fankultur på mange måder er mere livsindgribende end den danske. Men Rin Usamis portræt af den skrøbelige Akari er en universel beskrivelse af et ungt menneske i identitetskrise, hvilket gør romanen aktuel på tværs af landegrænser. Den dissekerer det moderne samfunds problematiske pres på børn og unge og tager os helt derned, hvor det gør allermest ondt, dybt nede i den splittede sjæl på nutidens ungdom, hvor idoler og teenagere står i flammer.