Bog
Blodbjerget
Af
(
2007
)
Barsk og betagende islandsk kriminalroman, hvor en tilsyneladende hændelig ulykke rammer nogle ansatte på et kraftværksbyggeri.
Barsk og betagende islandsk kriminalroman, hvor en tilsyneladende hændelig ulykke rammer nogle ansatte på et kraftværksbyggeri.
Anmeldelse
Blodbjerget af Ævar Örn Jósepsson
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk og betagende islandsk kriminalroman, hvor en tilsyneladende hændelig ulykke rammer nogle ansatte på et kraftværksbyggeri.
Det enorme kraftværksbyggeri, Kárahnjúkar, i nærheden af Reykjavik deler i bogstaveligste forstand vandene. Byggeriet rammes af en ulykke i form af et bjergskred, der river en håndfuld betydningsfulde ansatte ved byggeriet med sig i døden.
Der er dog nogen, der har direkte glæde af de tragiske dødsfald - og indsatsgruppen fra politiet i Reykjavik finder snart flere spor, som peger på at ulykken ikke var så tilfældig endda. Den eneste overlevende fortæller i vildelse om en eksplosion inden bjergskredet! Det giver politiet anledning til at undersøge de personer, der døde i ulykken. Her dukker en del motiver op, som sætter dødsfaldene i et nyt og uhyggeligt lys - det er åbenbart ikke alle, der vil det store prestigeprojekt det lige godt.
Island byder, landets størrelse til trods, på en storslået og brutal natur, der fungerer som en fin ramme for forfatterens hurtige og vittige sprog. Jósepsson skifter hurtigt fra scene til scene i "Blodbjerget", så du skal holde tungen lige i munden når du læser. Til gengæld gør forfatterens humor i den grad bogen læseværdig og underholdende.
"Blodbjerget" udkom i Island i 2005 og fik en fantastisk modtagelse, bogen er Ævar Ôrn Jósepssons debut på dansk -Island har allerede fået glæde af flere bøger fra hans hånd og de skal være velkomne på dansk. "Blodbjerget" er nomineret til Glasnøglen 2007 for bedste nordiske krimi
Oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir. Aschehoug, 2007. 413 sider
Brugernes anmeldelser