Mulighedernes land

Elementært spændende, underfundig og tænksom islandsk krimi om den store finanskrise, der ramte landet i 2008.

’Mulighedernes land’ udspiller sig under finanskrisen, som ramte Island med voldsom kraft. Daníel Marteins er en af de tunge drenge, som med støtte fra bankerne har spekuleret i byggeri og valuta og har sørget for at bringe en sin formue i sikkerhed i udlandet. Han er en mand med de store armbevægelser, en vennernes ven, der har placeret sine gamle skolekammerater i passende funktioner. I periferien af vennegruppen står Arní, som aldrig har følt sig helt tryg i Daníels selskab.

Handlingen sættes helt banalt i gang, da en polsk håndværker findes myrdet i et ulovligt hjemmebrænderi. Den myrdedes bror og dennes samlever er forsvundet, og da endnu en polak myrdes, peger alt på et internt opgør i den polske mafia. Da det viser sig, at de polske håndværkere har forbindelse til Daníels byggerier, og da også Daníel findes myrdet, brutalt korsfæstet i et af sine nybyggede huse, konkluderer politiet, at der må være en sammenhæng. Men hvilken sammenhæng?

Centralt i efterforskningen står trekløveret Arní, Katrín og Gudni, som vi kender fra Øvar Örn Jósepssons tidligere romaner. De er et sammentømret team, der, ud over deres personlige bekymringer, har deres indbyrdes stridigheder men står sammen, når det gælder. Romanen giver et godt indblik i Island på det tidspunkt, hvor hele økonomien væltede som et korthus, hvor inflationen buldrede derudad, og hvor det med ét blev lige så svært at skaffe udenlandsk valuta som i det gamle Polen.

Bogen beskriver også den vrede og frustration, der opstod i befolkningen overfor bankerne og dem, der havde svindlet på første klasse. Sjovt nok udkom bogen på dansk nogenlunde samtidig med, at finansmanden Jón Ásgeir Jóhannesson, der i de gode tider købte bl.a. Magasin og Illum, kom for retten i Reykjavik. Vi får også et indblik i de indbyrdes relationer mellem de polske håndværkere, der kom til Island for at søge lykken. Det er en langsom bog, der giver hovedpersonerne tid til refleksion. Der er ingen hurtige, smarte løsninger, men bogen er alligevel elementært spændende til sidste side, og så er den fuld af underspillet humor. Jeg vidste fx ikke, at Helvede for en islænding er bundfrossen.