Mercedesmanden af Stephen King

I denne første egentlige krimi fra gyserkongens hånd demonstrerer Stephen King endnu engang sin mesterlige evne til at bringe ondskaben ind i hverdagen. Pennywise lurer stadig derude.

Med ’Mercedesmanden’ bevæger Stephen King sig over i krimigenren med den pensionerede politimand Bill Hodges som opklarer. Stephen King har gennem tiden skrevet inden for forskellige genrer. Altid med mørket lurende lige under overfladen. Uanset i hvilken genre han skriver, består Kings magic touch af den helt særlige evne til at bringe det onde ind i hverdagen, hvor man mindst venter det. Og tro mig -’Mercedesmanden’ lever fuldt ud op til disse forventninger.  I denne første egentlige krimi fra gyserkongens hånd demonstrerer King endnu engang sit mesterlige talent for at bringe ondskaben frem og placerede den midt i hjemmets trygge rammer.

Stephen Kings fascination af maskiner vækkes igen til live med et monster af en Mercedes, der som en menneskelig kødhakker pløjer sig gennem jobkøen af uskyldige mennesker i det disede morgengry. Denne gang sidder der et levende væsen bag rattet – en psykopatisk og snedig morder med et mylder af rablende tanker i hovedet. Bill Hodges er en skarp detektiv med den ekstra intuition, der skal til for at løse gåden, men sagen om Mercedesmanden forbliver uopklaret. Sagen nager ham stadig i pensionisttilværelsen, som præcis er alt, hvad Hodges har frygtet. En dag dumper et brev underskrevet Mercedesmorderen ind ad brevsprækken, og Hodges føler livsgnisten røre på sig. Den manipulerende morder er slet ikke færdig med at lege, og for Bill Hodges begynder et kapløb med tiden.

’Mercedesmanden’ er ikke den bedste Stephen King roman, jeg har læst, med den er en pokkers god start på en skræmmende krimitrilogi, som jeg forventer bliver bedre og bedre. King er suveræn i første kapitel, hvor morderen begår sit første massemord med en Mercedes SL500 som mordvåben. Fornemmelsen af uhygge kryber langsomt ind under huden – man ved, der vil ske noget forfærdeligt, men endnu ikke hvad og hvem, der vil dø. Og det er netop her King brillerer: Ondskaben er levende og ånder dig lige i nakken – du ved bare ikke i hvilken form, hvor eller hvornår, før det er for sent. Kings persontegninger er som altid ypperlige, og nu hvor vi har lært hovedpersonerne at kende, forestiller jeg mig, at der kommer endnu mere gang i handlingen i andet bind, ’De der søger’, som udkommer til efteråret.

Stephen King vandt med ’Mercedesmanden’ den amerikanske krimipris The Edgar Allan Poe Award for bedste kriminalroman i 2015.

Oprindeligt skrevet af Pia Bechmann, Litteratursiden.