Duma Key af Stephen King

En enarmet kunstner med fantomsmerter maler en serie foruroligende billeder, der kan mere end at pynte på væggene.

Edgar Freemantle har levet den amerikanske drøm. Han har, af nærmest ingenting, skabt en stor, succesrig bygge-og anlægsvirksomhed og har tjent kassen. Men ak, lykken vender med et brag.

På nærmest mirakuløs vis overlever Edgar at blive kørt over af en kran. Han mister sin ene arm, men får rekonstrueret sin hofte og sit ene ben. Det er voldsomt, men faktisk billigt sluppet. Ud over de fysiske men får han heftige hukommelses-og temperamentsproblemer. Hans kone bliver til sidst så bange for ham, at hun vil skilles.

En psykiater anbefaler den nu enlige og enarmede mand at flytte et andet sted hen i mindst et år og desuden at gøre noget, der gør ham glad. Edgar kan huske, at han som dreng var glad for at tegne, så han lejer et hus på øen Duma Key ud for Floridas kyst og begynder at tegne. Det viser sig, at det er han faktisk ret god til. Måske lidt for god. Edgar begynder at opleve en underlig trancelignende tilstand, når han tegner og maler, og hans billeder bliver rigtig gode. De imponerer alle der ser dem - men de er også rigtig uhyggelige. Og der begynder at ske underlige og uhyggelige ting...

Det lyder jo alt sammen meget spændende - det er det bare ikke.

Stephen King, der jo er kendt som forfatter til MANGE spændende og uhyggelige bøger, har med "Duma Key" skrevet en noget gumpetung bog. Der er bestemt sprogperler og vendinger, der holder og får en til at nyde at forfatteren leger sig igennem, og King evner i den grad at få den indre film til at rulle hos sin læser. Filmen kommer bare ikke rigtig ud af stedet.

Tag ikke fejl, Stephen Kings fortælleglæde er tydeligvis fortsat stor. Måske er den faktisk for stor, for han kommer tilsyneladende så godt i gang, at han nærmest ikke kan holde op igen. "Duma Key" er 636 sider lang. Jeg gik spændt i gang og læste og læste og læste. På side 298 blev det uhyggeligt, og jeg tænkte: ’O.K, en langsom starter, men nu er vi i gang’. Desværre faldt spændingskurven igen med et brag, og der var langt til side 636.