Tema
Og hvor har du så hjemme?
Giver national identitet nogen mening i vores multikulturelle verden, hvor det ikke er usædvanligt at have rødder i mere end en kultur, og hvordan behandler litteraturen dette spørgsmål?
Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra? Det er det mange forfattere verden over netop i disse år fokuserer på i litteraturen. Denne nye litteratur, som skyder op fra hele verden tematiserer identitet i forhold til nationalitet, etnicitet og hudfarve. Forfatterne skriver om, hvordan det er at høre til ingen steder og alle steder. Litteraturen beskriver en flerkulturel virkelighed som på én gang rummer begrænsninger, rodløshed og forvirring, men samtidig også nye og anderledes muligheder.
Migrantlitteratur, indvandrerlitteratur, immigrantlitteratur, migrationslitteratur, postkolonial litteratur og transnational litteratur. Strømninger og temaer, som gennem en årrække har fyldt meget i international litteratur og også har fået stor opmærksomhed, fordi de netop beskriver en søgen efter identitet, som giver mening på tværs af nationaliteter, og som på én gang fortæller en unik historie, der samtidig tegner et billede af, hvordan nationale selvbilleder ikke altid levner plads til forskellighed og udfordringer.
National identitet
Forfatteren Eva Tind, der er født i Korea, men adopteret til Danmark som spæd, har til dette tema skrevet artiklen Faktisk rejsende, der tager udgangspunkt i alle hendes værker. Her fortæller Tind om sit forhold til det at skrive, til ordene, sproget og teksterne, der opstår udefra og indefra samtidigt. Hun berører også oplevelsen af at være adopteret, og hvad det betyder for hendes nationale identitet. For hende betyder fællesskabet langt mere end nationaliteten, der kan betragtes som et stykke overtøj, som viser hvem du er eller et stykke undertøj, der er skjult og intimt. Fællesskaber derimod skabes på tværs af tid, kultur og den fysiske verden, bl.a. gennem sprog og litteratur. For Tind er litteraturen en personlig virkelighedsfølelse, der indskriver sig som en del af den store, kollektive fortælling, som handler om tilblivelse, at finde sig selv og turde sætte sig i andres sted.
Der er netop kernen i dette tema, at litteraturen er det sted, hvor vi kan undersøge og udforske vores egen og andres identitet, det er her vi kan fordybe os gennem et fælles sprog, det fælles medie bogen. Vi kan komme til en større forståelse af, hvad det vil sige at være rodløs, splittet mellem to kulturer, to sprog og forskellige identiteter alt efter hvilke øjne, der betragter en. Litteraturen giver ikke noget svar, men kan være med til at fremme forståelsen for andre kulturer og for de mennesker tæt på os, som er splittede mellem to kulturer, hvad enten det så skyldes adoption, immigration eller at ens forældre har hver sin nationalitet.
Aktuelle tendenser
I denne måneds tema præsenterer vi et udvalg af den nyeste litteratur, der behandler identitet og nationalitet. En af de større tendenser er de mange romaner om og af afrikanere, som der er meget fokus på pt. Den ghanesiske forfatter Teiye Selasi har skrevet en af de nyeste Gå væk, Ghana, og har ”opfundet” begrebet 'afropolitans', som er den generation af yngre afrikanske forfattere, der frivilligt er emigreret til Europa eller Nordamerika, men hverken føler en tilknytning hertil eller til hjemlandet. Gå væk, Ghana handler om at have sine biologiske rødder i Afrika, men samtidig føle sig hjemme i hele verden. Modsat fortæller svenskfødte Johannes Anyurus i romanen En storm kom fra paradiset historien om sin far, der immigrerede fra Uganda til Sverige i 1970erne og drømte om at kunne føle sig hjemme mange steder i verden, men endte med bristede drømme og et liv i flugt.
I Det du har om halsen, noveller af Chimamanda Ngozi Adichie er det stolthed og fastholdelse af den afrikanske identitet, der er i fokus samt forholdet mellem USA og Nigeria. Samme forfatter har netop udgivet romanen Americanah, der endnu ikke er oversat til dansk. Det er en global historie om kærlighed, nationalitet og identitet, der spænder over tre kontinenter og en række skæbner.
Hvad enten man er adopteret eller immigreret, flygtet eller har forældre med hver sin kulturelle baggrund, har man mange af de samme følelser og spørgsmål til identitet og tilhørsforhold. Det at være fremmed og skulle finde sig til rette i en ny kultur skildres på smukkeste vis i Shaun Tans ordløse, men universelle og meget smukke fortælling Ankomsten. Emnet integration behandles også af flere nye danske forfattere, bl.a. tjekkiskfødte Jonas Suchanek, der debuterer med romanen Do Danska, hvor han fortæller om at immigrere fra Prag til Danmark, om forældre der ikke kan tilpasse sig det nye land og om hvordan, det er at vokse op som outsider stemplet som fremmed i det danske samfund.
Sidst, men ikke mindst skildrer en række forfattere, hvordan det er at være født i ét land, men adopteret til og vokset op i et andet. Eva Tind, der i sin seneste roman Han, skriver om hvordan en ung kvinde rejser tilbage til Nordkorea for at finde sine rødder og se sin fars land. I digtsamlingen Find Holger Danske sætter forfatter Maja Lee Langvad fokus på, hvad det vil sige at være dansk og om de fordomme, der kommer til udtryk i debatten om danskerne og ”de fremmede”. Modsat Tinds roman behandler Julie Sten-Knudsen i digtsamlingen Atlanterhavet vokser temaet ”hvid mands byrde” og ser på det at være anderledes set med den hvides synsvinkel, idet fortælleren har en søster, der er adopteret og udsat for en række fordomme.
Hvad enten man er adopteret, immigreret eller flygtning - så er det mange af de samme følelser og spørgsmål til identitet og tilhørsforhold, der trænger sig på. Følelsen af ikke at høre til, at være fremmed og ikke høre hjemme hverken i den kultur, man oprindeligt stammer fra eller den kultur man er flyttet til. Litteraturen spiller her en særlig rolle, idet den er velegnet som både et personligt erkendelsesredskab for forfatteren, men også fordi den kan være med til at nuancere vores forståelse af forholdet til den anden, den fremmede.
Giver national identitet nogen mening i vores multikulturelle verden, hvor det ikke er usædvanligt at have rødder i mere end en kultur, og hvordan behandler litteraturen dette spørgsmål?
Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra? Det er det mange forfattere verden over netop i disse år fokuserer på i litteraturen. Denne nye litteratur, som skyder op fra hele verden tematiserer identitet i forhold til nationalitet, etnicitet og hudfarve. Forfatterne skriver om, hvordan det er at høre til ingen steder og alle steder. Litteraturen beskriver en flerkulturel virkelighed som på én gang rummer begrænsninger, rodløshed og forvirring, men samtidig også nye og anderledes muligheder.
Migrantlitteratur, indvandrerlitteratur, immigrantlitteratur, migrationslitteratur, postkolonial litteratur og transnational litteratur. Strømninger og temaer, som gennem en årrække har fyldt meget i international litteratur og også har fået stor opmærksomhed, fordi de netop beskriver en søgen efter identitet, som giver mening på tværs af nationaliteter, og som på én gang fortæller en unik historie, der samtidig tegner et billede af, hvordan nationale selvbilleder ikke altid levner plads til forskellighed og udfordringer.
National identitet
Forfatteren Eva Tind, der er født i Korea, men adopteret til Danmark som spæd, har til dette tema skrevet artiklen Faktisk rejsende, der tager udgangspunkt i alle hendes værker. Her fortæller Tind om sit forhold til det at skrive, til ordene, sproget og teksterne, der opstår udefra og indefra samtidigt. Hun berører også oplevelsen af at være adopteret, og hvad det betyder for hendes nationale identitet. For hende betyder fællesskabet langt mere end nationaliteten, der kan betragtes som et stykke overtøj, som viser hvem du er eller et stykke undertøj, der er skjult og intimt. Fællesskaber derimod skabes på tværs af tid, kultur og den fysiske verden, bl.a. gennem sprog og litteratur. For Tind er litteraturen en personlig virkelighedsfølelse, der indskriver sig som en del af den store, kollektive fortælling, som handler om tilblivelse, at finde sig selv og turde sætte sig i andres sted.
Der er netop kernen i dette tema, at litteraturen er det sted, hvor vi kan undersøge og udforske vores egen og andres identitet, det er her vi kan fordybe os gennem et fælles sprog, det fælles medie bogen. Vi kan komme til en større forståelse af, hvad det vil sige at være rodløs, splittet mellem to kulturer, to sprog og forskellige identiteter alt efter hvilke øjne, der betragter en. Litteraturen giver ikke noget svar, men kan være med til at fremme forståelsen for andre kulturer og for de mennesker tæt på os, som er splittede mellem to kulturer, hvad enten det så skyldes adoption, immigration eller at ens forældre har hver sin nationalitet.
Aktuelle tendenser
I denne måneds tema præsenterer vi et udvalg af den nyeste litteratur, der behandler identitet og nationalitet. En af de større tendenser er de mange romaner om og af afrikanere, som der er meget fokus på pt. Den ghanesiske forfatter Teiye Selasi har skrevet en af de nyeste Gå væk, Ghana, og har ”opfundet” begrebet 'afropolitans', som er den generation af yngre afrikanske forfattere, der frivilligt er emigreret til Europa eller Nordamerika, men hverken føler en tilknytning hertil eller til hjemlandet. Gå væk, Ghana handler om at have sine biologiske rødder i Afrika, men samtidig føle sig hjemme i hele verden. Modsat fortæller svenskfødte Johannes Anyurus i romanen En storm kom fra paradiset historien om sin far, der immigrerede fra Uganda til Sverige i 1970erne og drømte om at kunne føle sig hjemme mange steder i verden, men endte med bristede drømme og et liv i flugt.
I Det du har om halsen, noveller af Chimamanda Ngozi Adichie er det stolthed og fastholdelse af den afrikanske identitet, der er i fokus samt forholdet mellem USA og Nigeria. Samme forfatter har netop udgivet romanen Americanah, der endnu ikke er oversat til dansk. Det er en global historie om kærlighed, nationalitet og identitet, der spænder over tre kontinenter og en række skæbner.
Hvad enten man er adopteret eller immigreret, flygtet eller har forældre med hver sin kulturelle baggrund, har man mange af de samme følelser og spørgsmål til identitet og tilhørsforhold. Det at være fremmed og skulle finde sig til rette i en ny kultur skildres på smukkeste vis i Shaun Tans ordløse, men universelle og meget smukke fortælling Ankomsten. Emnet integration behandles også af flere nye danske forfattere, bl.a. tjekkiskfødte Jonas Suchanek, der debuterer med romanen Do Danska, hvor han fortæller om at immigrere fra Prag til Danmark, om forældre der ikke kan tilpasse sig det nye land og om hvordan, det er at vokse op som outsider stemplet som fremmed i det danske samfund.
Sidst, men ikke mindst skildrer en række forfattere, hvordan det er at være født i ét land, men adopteret til og vokset op i et andet. Eva Tind, der i sin seneste roman Han, skriver om hvordan en ung kvinde rejser tilbage til Nordkorea for at finde sine rødder og se sin fars land. I digtsamlingen Find Holger Danske sætter forfatter Maja Lee Langvad fokus på, hvad det vil sige at være dansk og om de fordomme, der kommer til udtryk i debatten om danskerne og ”de fremmede”. Modsat Tinds roman behandler Julie Sten-Knudsen i digtsamlingen Atlanterhavet vokser temaet ”hvid mands byrde” og ser på det at være anderledes set med den hvides synsvinkel, idet fortælleren har en søster, der er adopteret og udsat for en række fordomme.
Hvad enten man er adopteret, immigreret eller flygtning - så er det mange af de samme følelser og spørgsmål til identitet og tilhørsforhold, der trænger sig på. Følelsen af ikke at høre til, at være fremmed og ikke høre hjemme hverken i den kultur, man oprindeligt stammer fra eller den kultur man er flyttet til. Litteraturen spiller her en særlig rolle, idet den er velegnet som både et personligt erkendelsesredskab for forfatteren, men også fordi den kan være med til at nuancere vores forståelse af forholdet til den anden, den fremmede.
Kommentarer