Får det det da aldrig ende? Fængslende roman om hvordan krig og konflikter spiller ind i 2 familiers hverdag gennem 3 generationer.
”To familier, to versioner af edderkoppedansen. Ashraf-Tanakaerne, Weiss-Burtonerne – deres fælles historie var historien om en bombe, historien om et tabt fædreland, historien om en mand, der blev dræbt af et skud ved havnen, historien om en skudsikker vest, der ikke var på, og historien om alene at løbe fra verdens stærkeste magt.”
Der er verdens brændpunkter, der danner rammen for denne store fortælling om katastrofer, kærlighed og loyalitet på tværs af tid og sted.
Hiroko Tanaka, som bor i Nagasaki, har netop taget afsked med sin tyske kæreste Konrad, den dag i august 1945, da bomben faldt. Hun overlevede, men Konrad døde. I 1947 beslutter hun sig for at forlade Japan, og hun tager til Indien, hvor Konrads halvsøster bor sammen med sin britiske mand, James Burton. Hun bliver vel modtaget, og inden længe bliver hun forelsket og gift med Sajjad, som er muslim og ansat hos James Burton.
En ny konflikt vender op og ned på Hirokos hverdag. Efter at englænderne har forladt Indien, er Sajjad ikke længere velset i Indien og familien slår sig ned i Karachi, Pakistan.
Romanen springer nu frem til 1982, og nu er det næste generation, der bliver en del af de konflikter, som stadig opstår rundt omkring i verden. Der er Sovjetunionens besættelse af Afghanistan og sidste del af historien udspiller sig i med Hirokos søn og James Burtons barnebarn i kølvandet på 11. september.
Kamila Shamsie er født i Karachi og i dag bor hun i London. Brændte skygger er hendes første roman på dansk. Især i første del af romanen er hendes sprog meget poetisk og der er mange fine naturbeskrivelser og overbevisende psykologiske portrætter. Der hvor anden generation tager over bliver romanen mere til en spændingsroman med blandt andet menneskesmuglere.
Selv om jeg synes, der er lidt rigeligt, der bliver blandet ind i historien til sidst, synes jeg stadig den er værd at læse, fordi den klart viser, hvordan vi mennesker ofte bliver de små i det storpolitiske spil.
Kommentarer