NW af Zadie Smith

NW er Londons Nordvestkvarter, og det er her, handlingen udspiller sig i Zadie Smiths glimrende kludetæppe af en roman med farverige fragmenter, der hænger smukt sammen.

Hovedpersonerne i ’NW’ er de to kvinder, Leah og Keisha/Natalie, som er vokset op i et socialt belastet lejlighedskompleks. Leah vil ikke have børn og tager p-piller i skjul. Hun har taget en uddannelse, men bruger den ikke. Keisha har ændret sit navn til Natalie, er blevet advokat og har lagt afstand til sin opvækst. Hun har to børn, som ikke fylder ret meget i hendes travle karriereliv.

I tilbageblik og med venner fra deres opvæksts røster kommer vi langt omkring i sjove personligheder og kvarterer. Alt er ikke fryd og gammen for de to kvinder, og en banken på døren hos Leah sætter gang i nogle begivenheder, der involverer Felix og Nathan – to venner fra fortiden, der ikke er kommet væk fra den sociale arv, og som kvinderne ikke længere omgås.

Jeg er begejstret for Zadie Smith og synes godt om hendes helt særlige tone. Jeg er også Londoner by heart, og det gør måske oplevelsen af at dykke ned i et bestemt kvarter i London endnu større. Portrætterne af de to kvinder er rigtig gode, deres selvbedrag og lave selvværd er spot-on, og de to mænds kamp for overlevelse og en mulig opstigen til det eftertragtede middelklassseliv er lige så skarpe. Bipersonerne er herlige, om end Leahs og Natalies mænd virker noget vattede. Men det er de også for deres koner – både bipersoner og vattede.

Bogen kan til tider virke fragmenteret med dele fra forskellige fortællere og med hver deres fortællestemme, men giv ikke op. Bogen kommer til at fremstå som et kludetæppe med farverige fragmenter, der hænger smukt sammen. Tonen er melankolsk, og i bund og grund handler det mest om flugt - på mange måder. En ikke helt konventionel roman - men god, det er den.

Originally published by Lida Wengel, Litteratursiden.