Ankomsten

Shaun Tans ordløse immigrationsfortælling efterlader en masse tegn i de gulnede billeder, som på én gang betager og kalder på fortolkning.

Shaun Tans Ankomsten er en ordløs immigrantfortælling illustreret i gultoner, der henleder tankerne på noget meget gammelt eller meget moderne – enten som gulnede øjebliksbilleder fra starten af forrige århundrede eller som den sepia-toning, man kan lægge over sine instagramfotografier nu til dags.

Ankomsten er i bibliotekssammenhæng en graphic novel for børn, den er opstillet under tegneserier. Handlingen i historien er meget simpel og dermed umiddelbart forståelig for børn, men jeg vil i lige så høj grad argumentere for dens appel til voksne, idet der ligger stor betydning i det uskrevne.

Ankomsten handler om en mand, der grundet fattigdom og armod må forlade kone og datter for at søge job og lykke i et fremmed land, alene. Manden tumler med den nye verdens uforståelige spilleregler, men møder andre immigranter på sin vej, mennesker der kan hjælpe ham og bane vejen for en lykkelig slutning og familiens genforening.

Tegn, tegn, tegn
Illustrationerne har så mange forskellige lag og dybder. Der er de billeder, der fanger dig med betagende æstetik samt en enorm detaljerigdom. Der er de lange billedserier, der mimer filmstills. Disse er mindre detaljerede, men deres funktion er en anden, nemlig hurtigt at bringe dynamik ind i fortællingen og skabe fremdrift. ”Læsningen” af Ankomstens ordløshed bliver derfor i højere grad en afkodning og en fascination af, hvor meget man egentlig kan forstå bare med billeder. Måske lidt den samme effekt, som stumfilmen The Artist havde på verden sidste år.

Bogen indeholder altså masser af tegn, bare ikke skrevne ord. Dette får en dobbeltbetydning i forhold til immigrantfortællingen – at tegnene har en betydning, som blot ikke er tilgængelig for manden. Han mangler nøglen til at kunne afkode sproget og kan derfor ikke navigere i det nye samfund.

Ordløsheden gør også, at fortællingen bliver en almen fortælling om al slags immigration og fremmedhed, mellem en kendt og ubekendt ny verden.

Shaun Tan spiller således meget på det dobbelte. Ordløshed - dog tegn. Det moderne og det hedengangne i det gultonede fotografi og ikke mindst i forholdet mellem virkelighed og fantasi. I de af og til drømmeagtige billeder kan man indlæse den vestlige immigrationshistorie og man fornemmer New York; registreringspapirer, afhøring og aflusning inden man lukkes ind i det forjættede mulighedernes land – sandsynligheden for rigdom 1:5000.  I flashbackfortællingerne fra karakterernes hjemlande fornemmes også den moderne, totalitære stat eller måske moderne krigsførelse. Stærkest står billedet af maskerede, anonyme kæmpemænd med flammekastere i færd med at rasere en rædselsslagen by.

Dog bliver det i historien aldrig klargjort, om forfatteren stiler imod en sådan læsning, for han overlader meget til sine læsere. Det er primært en fantasiverden, Tan fremstiller. Dog har han placeret tegn i fortællingen; en filmhistorisk tolkning, historien om den amerikanske immigration, kommunisme, totalitærstat, krigsførelse, folkemord osv.

Tegnene er der, det er bare om at kigge efter.