Velskrevet, intens og tankevækkende novellesamling, om identitet, magt, sex og vold og ikke mindst om at være indvandrer i Danmark.
’MuhameDANEREN’ er en interessant samling af tyve noveller om tyve fiktive personer. Disse personer lever i vidt forskellige miljøer, lige fra universitetet til narkomiljøet. Alligevel fletter novellerne sig som et fint spind ind i hinanden i en perfekt blanding af alvor, tragikomik og symbolik. Alle de personer, vi møder i bogen, er tosprogede, og alle som én oplever de ubalancer i livet. Vi møder manden hvis højeste drøm er at blive en del af flokken ved den lokale pølsevogn og derfor skiller sig af med sin kone der insisterer på at bære tørklæde. Vi møder den unge dreng som bryder samme da han for første gang besøger sit fædreland og oplever at han ikke hører til - for hvor hører han så til henne, og hvem er han!?
I vor tids indvandrerdebat bliver man ofte bombarderet med udsagn om at indvandrerne ikke er interesserede i at integrere sig. Denne novellesamling gør i dén grad dette postulat til skamme, i og med at vi netop her følger forskellige indvandrere der alle ønsker at integrere sig i det lukkede, danske samfund. De ønsker det endda i sådan en grad at deres liv mere eller mindre ødelægges af det altoverskyggende tilpasningsønske.
Hvad er det vi alle ønsker, hvor vil vi hen? Ønsker vi et samfund hvor der både er plads til ”Danere” og ”Muhamedanere” eller ønsker vi at leve side om side i et samfund hvor der er plads til forskellighed?
Denne bog er utroligt aktuel og et meget vigtigt bidrag til integrationsdebatten. Bogen udfylder et massivt hul i litteraturen, idet den omhandler en stor gruppe af (ny)danskere og deres børn, som har levet i landet i en lang årrække, men som alligevel aldrig er blevet ”rigtige” danskere.
Tarek Omar har selv syrisk baggrund og er vokset op i et socialt boligområde i Vejle. Fra sin opvækst i dette område, har han fundet meget inspiration til bogen ’MuhameDANEREN’. Han er uddannet historiker og journalist og ansat som journalist ved Dagbladet Politiken.
Kommentarer