Om skønhed

Gnistrende vittig udlevering af amerikansk universitetslivs moralske hykleri men også om smertelige forviklinger kønnene imellem.

Howard Belsey er englænder, men ansat på et amerikansk universitet. Et efterhånden mangeårigt bogprojekt om Rembrandt står mere eller mindre i stampe. Han har tre voksne mulatbørn med Kiki, hans 150 kg tunge, men stadig smukke afroamerikanske kone. Howard har sat 30 års lykkeligt samliv over styr for en lunken affære, og den temperamentsfulde Kiki overvejer stadig, om hun vil tilgive ham.

Hans værste fjende er en anden Rembrandt-specialist Monty Kipps, haitiansk akademiker, bosat i London og - værst af alt - med en bogsucces om Rembrandt bag sig. Howards uforsonlige had skyldes ikke mindst en kontrovers om en detalje i bogen, hvor han blev offentligt ydmyget.

Howards værste mareridt går i opfyldelse, da hans søn Jerome mailer til ham fra England om sit forestående bryllup med Montys datter Victoria. Ægteskabsplanerne forpurres, men først efter, at Howard har gjort sig selv grundigt til grin.

Mareridt nummer to indtræffer, da Monty og hans familie flytter over Atlanten, fordi Monty skal gæsteforelæse på Howards arbejdsplads. De geråder straks i såvel akademisk som politisk klammeri, for i modsætning til Howard er Monty stokkonservativ.

Forfatteren følger medlemmerne i de to familier. På trods af mændenes stridigheder indleder Montys kone og Kiki et spirende venskab. Alle børnenes meritter er med til at anskueliggøre ulighederne i det amerikanske samfund, og de dybe kulturkløfter generationerne imellem synliggøres. Men alle er underlagt påvirkningen af skønhed såvel hos mennesker som i kunstens verden. Den religiøse Monty aner f. eks intet om sin uimodståelige sexkilling af en datters erobringer.

Forfatteren har dog især et ætsende skarpt og vittigt øje til de to ærkefjenders dobbeltmoral og selvhøjtidelighed. Begge skrider ubønhørligt frem mod afsløring og katastrofe, men forfatterens nuancerede indføling med sine personer gør, at man får temmelig ondt i hjertet på Howards vegne.

Den engelske forfatter er tydeligvis litterat og intellektuel. F.eks. har hun stjålet mange komponenter fra E.M. Forsters "Howards End". I det hele taget spiller hun på alle litterære og lyriske tangenter, som kun få i hendes forfattergeneration. Samtidig er bogen klog, tankevækkende og sprudlende morsom, og forfatterens sprog lever på fornemste vis op til bogens titel.

En sand prisregn har helt fortjent regnet ned over Zadie Smiths bøger, og "Om skønhed" er ingen undtagelse.

Oversat af Thomas Harder. Rosinante, 2007. 595 sider.