Anmeldelse
Stockholm (Vide verden)
- Log ind for at skrive kommentarer
Stockholm betragtes af mange som en af verdens smukkeste byer og kaldes Nordens Venedig. Byen er skabt, hvor sø møder hav, den breder sig over 14 forskellige øer og har 800- års historie at vise frem.
Stockholm er lig med vand, og netop vandet skaber en kunstnerisk fornemmelse af, at det opsluger sine mennesker. Vandet må dog bøje sig for infrastrukturen, men byens hjerte er vandet, så alt, man har lyst til at skabe eller ændre, sker på vandets præmisser. Stockholm rummer også masser af smukke haver med havekunst, hvor enkelte af dem er på UNESCO’S verdensarvsliste.
Drude Dahlerup fortæller om sin tiltrækning af byens høje politiske puls. Bogen indeholder også et afsnit om den stolthed, indbyggerne har af byens billedhugger Carl Mille, hvis skulpturer, relieffer og fontæner kan ses i hele byen. Den handler om at rejse fra Danmark til Stockholm og aldrig vende hjem, om Stockholm som krimiby, med et view over byen ud fra passager i forskellige krimier og om at bevæge sig rundt i byen med både historiske og litterære briller på. Man kan gå på besøg i private kunstsamlinger, der er tilgængelige for offentligheden i rigmandshjem, der står forladte af tidligere ejere, og nu fungerer som museer, og man kan læse nærmere om det svenske kongehus og dets historie. Vi får også forklaret lidt om svenskernes "Att ta en fikar", hvor fikabrød er en del af hyggen, især kanelbuller. Vi går tur i fodsporene på Carl Michael Bellman, der var svensk digter og visesanger og finder ud af, at jazz også eksisterer i Stockholm, selvom byen umiddelbart ikke er en typisk jazzby.
Folkene i hovedstaden er glade for deres kongehus, som de betragter med en vis overbærenhed, og så mener de at stockholmske piger, er de smukkeste i verden.
Ganske som med de andre bøger i serien, har man næsten pakket rejsetasken, fordi man får serveret nye måder at se en storby på. Netop fordi Vide verden ikke er typiske guidebøger, men hyggelige anbefalinger spækket med personlige og passionerede historier om de særlige og måske oversete seværdigheder.
Brugernes anmeldelser