Bog
Live fra Amerika
Af
(
2020
)
Velskrevet beskrivelse af amerikansk kultur og aktuelle problemstillinger understøttes af interviews med amerikanere fra forskellige samfundslag.
Velskrevet beskrivelse af amerikansk kultur og aktuelle problemstillinger understøttes af interviews med amerikanere fra forskellige samfundslag.
Anmeldelse
Live fra Amerika
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet beskrivelse af amerikansk kultur og aktuelle problemstillinger understøttes af interviews med amerikanere fra forskellige samfundslag.
Forfatteren er uddannet journalist og en kendt tv-korrespondent og har boet i USA i mere end 10 år. Gennem sit arbejde har han været i alle 50 stater og har talt med mange forskellige mennesker. Som korrespondent skal han altid være parat til at rykke ud, og han kan trække på mange erfaringer, når han tager temperaturen på supermagten. I tilgift får læseren et indtryk af hans arbejde. Hans professionalisme skinner igennem. Han skriver flydende og lettilgængeligt og er altid på vagt over for fake news.
Det ligger ikke inden for bogens rammer at give en tilbundsgående beskrivelse af de forskellige problemstillinger, men emner som sundhedssystemet har dog fået en lidt grundigere behandling. At finde en fællesnævner for så enormt et land er ikke let, men forfatteren giver et indtryk af en befolkning, der altid er på vej, og hvor drømmen om Amerika lever i bedste velgående.
Det personlige aspekt er et gennemgående træk i bogen. Forfatteren giver således ikke en overordnet beskrivelse af de politiske forhold i landet. Når han beskriver det politiske landskab, benytter han sig af interviews med politikere og deres vælgere. Det gælder også aktuelle problemstillinger som raceuroligheder, skoleskyderier, illegale immigranter, klimakatastrofer og den store sociale ulighed.
Trods de enorme forskelle i landet, kan de fleste amerikanere samles om deres ukrænkelige ret til frihed, med den afledte effekt at amerikanere nærer en indgroet mistillid til staten og offentlige institutioner. Det betyder bl.a., at de ikke har en samkøring af offentlige registre. Her adskiller landet sig markant fra Danmark.
Trods sit lidt flimrende, reportageagtige præg er bogen en udmærket introduktion til det kæmpestore land med de mange modsætninger, men også med visse grundlæggende fællestræk, og Jesper Steinmetz er en erfaren og velskrivende rejsefører.
Brugernes anmeldelser