Lad den rette komme ind

Skrækroman og svensk socialrealisme kombineret med det overnaturlige – og det virker!

Jeg læser gerne krimier, jeg hygger mig sågar med en seriemorder i ny og næ, men lukker øjnene når Tv-nyhederne annoncerer indslag der er uegnede for mindre børn. Hvad fik mig så til at læse en næsten 500-sider lang roman med betegnelsen ’Skrækroman’ hvor en af hovedpersonerne er vampyr?

Først og fremmest fordi den er så velskrevet. Jeg kiggede lidt i den og slap den først ca. 50 sider senere, jeg var hooked. Sjælden smuk prosa på fornemste vis overført til dansk af Jesper Klint Kistorp. Dernæst evner forfatteren at skrive en sandsynlig historie om det usandsynlige: en vampyr i en Stockholmsk betonforstad i begyndelsen af 1980’erne. Og ikke nok med det – han får os til at føle sympati med hende/ham/den/det. Faktisk er det, menneskenes børn gør mod hinanden værre, for de har mulighed for at lade være.

Menneskenes børn i Blackeberg er nemlig ikke gode ved hinanden, måske fordi der ingen fædre er, kun enlige mødre, evt. med nye mænd eller kærester. De er heller ikke gode ved sig selv, mange søger tilflugt i alkohol, narko og limsnifning.

Nederst i hierarkiet befinder 13-årige Oskar sig, han bor alene med sin mor og er udvalgt til mobbeoffer af de hårde gutter - som også savner deres fædre. En aften møder han en pige der lige er flyttet ind i opgangen ved siden af. Hun er lidt underlig, men de bliver venner. Og venskabet med Eli giver Oskar styrke til at vokse ud af barndommen.

Som læsningen skred frem, fandt jeg dog at ”Lad den rette komme ind” ikke var egnet som godnatlæsning. Ubærlig var beskrivelsen af et af Elis ofre der overlever biddet og hendes voksende erkendelse af hvad der er ved at ske: Hun er blevet bidt af en vampyr og er selv ved at blive en! Uhyggelig var skildringen af Elis ”beskytter” der vansirer sig selv for at undgå at afsløre ’hende’ og tilbyder sin nakke som et sidste offer; han overlever som en slags zombie og spreder skræk og rædsel hos alle han møder.

Et godt råd: Vampyrer trænger ikke ind i private hjem uden udtrykkeligt at blive inviteret, så pas på med hvem du beder komme ind!