Hannibal vågner

Alle har været børn engang – selv seriemorderen Hannibal Lecter fra "Ondskabens øjne" og "Hannibal". Her får du historien om, hvad der gjorde Hannibal til den, han er.

Den første bog, jeg læste af Thomas Harris, var "Den røde drage". Den står stadig for mig, som en af de mest uhyggelige bøger, jeg har læst. Dernæst kastede jeg mig over "Ondskabens øjne", som for alvor introducerede psykologen og seriemorderen Hannibal Lecter. Også "Ondskabens øjne" sendte kuldegysninger ned ad min ryg, men da "Hannibal" udkom 11 år efter, blev jeg skuffet. Den virkede mere som et forsøg på at malke en god idé end som en original roman. Alligevel blev jeg nødt til at læse "Hannibal vågner", for hvad nu hvis Thomas Harris er tilbage på det oprindelige spor?

Hannibal Lecter vokser op på slottet Lecterborg i Litauen og er 8 år, da Hitler invaderer landet. Familien flygter for nazisterne og gemmer sig i en jagthytte dybt inde i skoven.

Hytten bliver beskudt af en kampvogn, og kun Hannibal og lillesøsteren Mischa overlever. Men kort efter dukker en røverbande op, og Hannibal og Mischa holdes fanget under kummerlige forhold. Da maden slipper op, begynder røverne at se sultne på de to børn, og her stopper Hannibals hukommelse.

Efter krigen vokser Hannibal op hos faderens fætter og dennes japanske kone. Han er en yderst intelligent dreng, men også meget lukket og de første år efter krigen taler han slet ikke, kun om natten når mareridtene får tag i ham.

Det er ønsket om at hævne Mischa, som fører Hannibal ind i rollen som morder. Han finder frem til navnene på røverbanden, der holdt børnene fanget under krigen, og én for én opsporer han dem.

"Hannibal vågner" når ikke helt op på samme højde som de første to bøger, men det er alligevel en spændende bog, som holdt mig fanget stort set fra første side. Thomas Harris skriver godt, og han formår at skrue handlingen sammen, så man lige er nødt til at få næste side med.

Man får en lidt større forståelse for, hvad der har formet Hannibal Lecter til den, han er, og jeg havde personligt ikke så ondt af hans ofre i denne bog. Men fra "Hannibal vågner" og til "Ondskabens øjne" er der alligevel et stort spring, så jeg er spændt på, om vi får en bog mere om Hannibals ungdom.