Bog
I en skov af sumak
Af
(
2019
)
Samtidsroman med musik, sjov tobak, frisind og Vietnamdesertører er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.
Samtidsroman med musik, sjov tobak, frisind og Vietnamdesertører er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.
Anmeldelse
I en skov af sumak af Klas Östergren
- Log ind for at skrive kommentarer
Samtidsroman med musik, sjov tobak, frisind og Vietnamdesertører er skrevet i et fantastisk flot sprog. Klaus Östergren har klassikerpotentiale.
Kenneth Jansons tilværelse er ikke noget at skrive hjem om. Hvis der endelig sker noget, er det masseslagsmål på den nedslidte og overbelagte skole, men så dukker en meget anderledes elev, Dan Schoultze, op i klassen. Det bliver starten på en række omvæltninger, for Kenneth bliver snart den nye sidekammerats næsten eneste ven og fortrolige. Dans far er amerikansk militærrådgiver i Vietnam, og han har skaffet Dan af vejen for ikke at få ham inddraget i krigen.
Vi er altså i 1970, hvor normerne er i skred. Dan bor alene med sin ikke helt gennemskuelige storesøster, Hellen, og Kenneth tilbringer en del tid i herskabsvillaen med egen sumakskov og badesø. Han er lidt betaget af Hellen og kan ikke greje, om det er gengældt. Hans klassekammerat Monika er til gengæld lidt forblændet af Dan, men det er ikke gengældt.
Huset har ligget øde hen, og nogen har benyttet tiden til at dyrke mariuhana, som Dan høster og tørrer, hvad der giver store problemer, da ”ejerne” dukker op. Det er en tidsroman med musik, sjov tobak, frisind, vietnamdesertører og det hele er skrevet i et fantastisk flot sprog, ligesom Gentlemen, der endelig blev oversat tidligere i år.
Jeg kan tilslutte mig anmelderen fra Svenska Dagbladets forsidecitat: ”Jeg kender til få moderne forfatterskaber, der i den grad fortjener at blive opdaget”.
Brugernes anmeldelser