Mågelatter

En rigtig nordisk roman med en stolt, stærk, dragende nordisk kvinde. Freyja er Islands svar på færøske Barbara eller norske Dina

”Mågelatter” foregår i en lille flække på Island i 1950´erne. Tiden er præget af rationeringsmærker, høje priser på dagligvarer, strejker og store sociale forskelle.

Den ene af bogens hovedpersoner er den 12-årige Agga, der er vokset op hos sin mormor og morfar i det lille fiskersamfund. I huset bor også morfarens søster og to mostre, og da morfaren oftest befinder sig på havet, er det et hus fuldt af kvinder, Agga vokser op i.

En dag vender Aggas tante, den smukke Freyja tilbage fra USA som ung enke, og hun vender op og ned på alting i den lille by. For ingen er som hun: høj og tynd med langt, kraftigt mørkt hår og isblå øjne. Hun vækker opsigt alle vegne. Både mænd og kvinder drages af hende.

Freyja flytter også ind i huset, hvor Agga bor, og Agga følger hende tæt. Agga er nemlig ikke så duperet af sin tante, som alle andre er. Hun synes, Freyjas øjne og hårde og kolde, og at hun opfører sig underligt; går lange ture om natten, spiser ikke, når andre ser det, men har store ædeorgier i kælderen, hvorefter hun kaster op. Men samtidig er Freyja også god ved nogle af dem, der er nederst på den sociale rangstige, og hun gør oprør mod autoriter og gamle normer og regler.

Fortællersynsvinklen ligger hos Agga, og det virker godt. Hun er nemlig nysgerrig, emsig og meget vedholdende i sine observationer af den smukke og mystiske Freyja.

”Mågelatter” er en rigtig god roman med meget fine person- og miljøbeskrivelser, samtidig er det også en slags kvinderoman og en fortælling om en ung piges indsigt i de voksnes verden. Endelig er der også lidt krimi i romanen. Der dør nemlig nogle unge mænd omkring Freyja, og der lades nogle unge, smukke enker tilbage…

Oversat fra islandsk af Áslaug Rögnvaldsdóttir efter 'Mávahlátur'; redaktion: Eva Birklund.  PP Forlag, 2003.  288 sider