Håbets scepter

Fremragende afslutning på trilogien Skæbneløs indfrier alle forventninger på bedste vis.

Arki døde i kampen mod det onde i seriens andet bind, ’Den blå portal’, men da seeren Madiga får et syn om, at Arki er live, må Madiga tage ud for at lede efter hende. Der er bare ét problem: Madiga kan ikke tyde, hvor Arki befinder sig.

I mellemtiden kæmper Arki for sit liv hver eneste dag, hvert eneste minut på den forbandede Ø Umankana, hvor røde, gule og grønne orkere udvælger de bedste løbere til at konkurrere om Håbets scepter. Arki er udtaget af de grønne orker og må næsten dagligt løbe gennem junglen alt hvad remmer og tøj kan holde. For den, der bliver fanget først, bliver slået ihjel.
Ingen kan forlade øen uden scepteret, og det kan kun blive fundet under kappestriden, som finder sted hvert tiende år. Næste gang er lige om lidt, og det bliver en kamp mod venner og fjender, for der er kun ét scepter.

Jeg er stadig lige så fascineret af universet, som jeg var i de to første bind. Meget spændende og grundigt opbygget univers med mennesker og formskiftere og andre fascinerende skabninger, både gode og onde. Det var skrækkeligt at slutte med Arkis død, så stor var min glæde, da jeg opdagede, at Saste slap hendes sjæl fri, så hun kunne genopstå.

Kampen mellem det gode og det onde kommer til at afgøre, hvem der kan forlade Umankana, og det er alles kamp mod alle. Nogen må dø for at andre kan overleve, men hvem, der gør hvad, skal ikke afsløres her.

Jeg vil anbefale trilogien til alle unge og voksne fantasylæsere, der elsker en god historie med magi, mystik og kampen mellem godt og ondt.