Bog

Forglem mig ej

Af (
2020
)

Anmeldelse

Forglem mig ej af Gry Kappel Jensen

10 sep.20

Her fortsætter serien til alle fans af mysterier, fantasy og realisme!

Det er fabelagtigt godt at være tilbage i Gry Kappel Jensens serie om Rosenholm Kostskole for magikere, hvor forfatteren i bedste Harry Potter stil blander genrer til sit helt eget unikke romanunivers med fire stærke piger i hovedrollerne.

Nu kan det snart ikke blive mere spændende! Overraskelserne står i kø i dette intense andet bind i trilogien, der skruer op for stemningen og indeholder spooky gengangere, drabelig jalousi og hævntørst. Livet på kostskolen er overbevisende skildret med atmosfærefyldte beskrivelser af skolen og dens indretning, mystiske hemmelige loger, farlig magi og alle lærernes særligheder, og vi kommer et spadestik dybere ned i mysteriet om Trine.

Særligt optaget blev jeg af karakterudviklingen af de fire hovedpersoner Kirstine, Kamille, Malou og Victoria. Personligt er der tydeligvis kommet meget mere på spil, og deres individuelle fortid spøger ivrigt i baggrunden og sætter sit præg på den forbrydelse, der til stadighed kræver deres opmærksomhed for at blive løst.

For de fire piger er sommerferien ved at være slut, og snart skal de tilbage på Rosenholm Kostskole for magikere. Her venter et år med nye lærere, nye fag og ikke mindst en uopklaret mordgåde og et kærlighedsmysterium, som truer med at splitte pigerne. Uret tikker, og som tiden går, bliver det sværere og sværere at gennemskue, hvem der er ven, og hvem der er fjende.

Bogdetaljer

Secondary title
Rosenholm-trilogien, 2
Forlag
Turbine
ISBN
978-87-406-6210-8
Antal sider
427

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer