Diskodanserens død

Enorme mængder af blod varsler et formodet mord, men hvor er liget, hvem er morderen, og hvad er motivet? Munksgaard brillerer med anden del af sin vellykkede Traum-trilogi.

Under årets Pride i København sker der noget, der MÅ være et mord – men der er bare ikke noget lig. Ulrich, ejer af homobaren Traum på Nørrebro, forsøger sammen med sin veninde, den transkønnede Jackie, at optrævle, hvad der er sket. Det er ikke længe siden, en anden af miljøets unge mænd døde, og måske hænger begivenhederne sammen. Eller også gør de ikke. Er det stoffernes skyld? Eller er der tale om hate-crime? Og hvem tør man stole på?

Torben Munksgaard følger sin første krimi Digterens død, som han har modtaget Det Danske Kriminalakademis debutantpris for, op med denne anden del af sin varslede Traum-trilogi på samme overbevisende facon. Munksgaard er en begavet krimiforfatter og behersker af det danske sprog.

Som læser fanges man hurtigt ind af plottet: På én af vognene, som var en del af årets Pride, findes der dagen derpå så meget blod, at den tidligere ejer af samme fluidum ganske enkelt ikke kan være i live længere. Men hvor er i så fald liget? På Traum Bar diskuterer det farverige klientel med den sympatisk bar-ejer Ulrich i spidsen, hvad der kan være sket. Det er oplagt at mistænke den iskolde Lucas Siebert, der holder chemsex-fester i sin overlegne villa, for at have en finger (eller dét der er værre) med i spillet. Men samtidig er der andre, som også agerer mystisk og hemmelighedsfuldt, så Ulrich er kommet på en omfattende opgave.

Som det også var tilfældet i ’Digterens død’, skriver Munksgaard ikke kun en krimi for genrens egen skyld. Han formår samtidig at tegne et fint samfundsportræt af – i denne omgang – homomiljøet, hvor der på den ene side synes at være plads til alle, og hvor der på den anden side hersker noget fordækt og ubehageligt. Og hvor nogle både har lig i lasten og skeletter i det skab, de med større eller mindre held er sprunget ud af i sin tid. Midt i moradset står Ulrich, som jeg synes, er så fint og rørende fremstillet, at jeg har lyst til at være venner med ham og hænge ud på Traum Bar. Ulrich har læst filosofi og ved især meget om straffens filosofi, hvilket på behændig vis fletter sig ind i hans opklaring af alt det uhyrlige, der finder sted omkring ham.

Endelig skal Munksgaards sprogbrug fremhæves og roses på det allerkraftigste. Det er ganske enkelt en fornøjelse i sig selv at læse såvel dialoger som beskrivelser af dette eller hint, når det gøres så naturligt og underholdende som her hos Munksgaard. Det er lunt og humoristisk, når der er grund til dét, følsomt og bevægende, når stemningen går i dén retning, og hele tiden overskudsagtigt og smidigt. Jeg kan sige det helt kort: Munksgaard skriver ganske enkelt godt! Som i ’rasende godt’.

Jeg ser frem til tredje og sidste del af Traum-trilogien fra Nørrebro, hvor jeg igen forventer lige dele spænding, samfundsskildring og sprog-nydelse.