Torben Munksgaard leverer sarkastisk og sort litteratur, der indkapsler livet ved en skillevej, og hvordan det kan takles (eller ikke takles). Det er velskrevet litteratur, som både er sjov og trist og ubehagelig ærlig.
Torben Munksgaard debuterede i 2007 med romanen Retrograd, der handler om Henrik, der, som følge af sin 50-års fødselsdag, vil gøre op med sin kedelige parcelhustilværelse. Han beslutter sig for at kaste alt det til side for at leve som ung igen. Det er dog ikke helt nemt, når man har et 8-16 job, der skal passes, og en kone, der forventer, at man er hjemme til aftensmad. Munksgaard introducerede med ’Retrograd’ læseren til et forfatterskab, der bevæger sig på det tragikomiske spektrum.
Torben Munksgaards værker centrerer sig om folk, der af den ene eller den anden årsag ønsker at ændre deres liv for at forsøge at finde mening med det. Vi ser det i bogen I virkeligheden (2014), hvor vi følger en gruppe studerende og undervisere på Københavns Universitet, der alle lever af løgne, fordi de ønsker et andet liv, end det de egentlig lever. Romanen centrerer sig om identitetsspørgsmålet, som er fremtrædende i store dele af Munksgaards værker. Det berøres også i ’Sort hund’ (2012), hvor en rig mand får stjålet sin hund, hvorefter konen forlader ham. Tyveriet får betydning, både for offeret og tyven selv, og bliver katalysator for henholdsvis lykke og ulykke.
’Sort hund’ kredser også om midtvejskrisen igennem et absurd handlingsforløb og sort humor, og det er kendetegnende for Munksgaards forfatterskab. Det ses også i Muren (2017), som beskriver en mand, der ønsker at bygge en mur rundt om sit parcelhus til alle hans småborgerlige naboers forargelse. Munksgaard beskriver hverdagslivets altopslugende problematikker og livet ude i parcelhuskvartererne, hvor alt ville blive lidt bedre med en smule ærlighed og empati. Torben Munksgaard skrev med ’Muren’ en moppedreng af moderne Danmarkshistorie.
Og det er dét, Torben Munksgaard gør så godt. Han formår at stille de store eksistentialistiske spørgsmål skildret igennem et liv, som alle kan genkende. Som når John i Johns saga (2018) synes, at livet er svært at finde sig til rette i, når konen dør, stamværtshusene lukker, og børnene forsøger at ændre på ens gamle vaner.
I 2009 udgav Torben Munksgaard Den perfekte mand med undertitlen 'En selvbiografi', hvor han kastede sig ud i at lege med romanens spændvidde. Her har vi at gøre med en hovedkarakter, der hedder Torben, og som drager paralleller til Torben Munksgaards eget liv. Torben er hamrende forelsket i Therese, og da hun beder ham om at spille den perfekte kæreste Emil, takker han gladeligt ja. Romanen udforsker identitetet på flere planer.
Med Torben Munksgaards nyeste roman Digterens død (2020) har Munksgaard endnu en gang kastet sig ud i en anderledes og eksperimenterende form. ’Digterens død’ er en art krimiroman, idet den centrerer sig om en mands efterforskning af sin vens død, men den leger også med digtformen, idet personbeskrivelserne næsten er digte i sig selv. Handlingen trækker på spændingsfyldte elementer, som man kender det fra kriminalromaner, men identitet, samtidsskildringer og poetiske personbeskrivelser fylder stadig og gør romanen til endnu en Munksgaard-klassiker.
Foto: Lærke Posselt
Skrevet af Emma Karlebjerg, universitetspraktikant i efteråret 2020
