Bog

De falske liv

Af (
2022
)

Anmeldelse

De falske liv

23 feb.23

Boris Hansen behersker virkelig kunsten at fortælle en god historie.

Serien ’Tavse verdener’ er ikke som noget, jeg nogensinde før har læst. Serien henvender sig til lige så meget til voksne som til unge. En uforudsigelig og hæsblæsende fortælling om fiktionsagenterne, der rejser ind i bøger for at redde historien og karaktererne fra fremmede agenter.

"Strømmen" er en parallelverden, som giver mulighed for at rejse i fiktive verdener. Bogholder Olivia Alby og hendes team, der arbejder for Ministeriet for Sandhed og Fiktion, skal rejse ind i bogen ’Askekrøniken 2’ for at opklare, hvad der skete, da Ministeriet for ikke så længe siden besøgte ’Askekrøniken 1’, under operation ’Føniks’, hvor de forårsagede ændringer, der kan betyde krig. ’Askekrøniken’ er en fantasy-serie om de fire kongebørn af slægten Ulvarsin, og serien er nogle af Olivias yndlingsbøger. Hendes mange tætte læsninger af bøgerne betyder, at hun kan sende teamet ind i handlingen på de helt rigtige tidspunkter. Næsten...

Olivias team består af Majoren, Leo, Cody, Clarissa og Arthur, sidstnævnte indeholder flere personligheder, som er så forskellige som nat og dag. Ombord på deres fartøj har de desuden fået Clarissas kæreste vampyren Sultan med. Han er på jagt efter sit slot i en verden, som han har svært ved at forstå ikke eksisterer. Clarissa har desuden afsløret overfor sin gode ven Cody, at hun er dødeligt syg, og deres venskab er i fare. Teamets gamle fjende Victor, som står bag mordene på adskillige mennesker, er hele tiden en dødelig trussel mod dem, og fiktionsagenterne viser nu alle nye og ukendte sider af sig selv.

At Boris Hansen både opbygger, udfolder og holder styr på sine verdener er en kæmpe bedrift. Men at han derudover formår at pakke en helt forrygende historie ud i de verdener, er endnu vildere! Selvom forfatterens verdener næsten smelter sammen i ’De falske liv’, håber jeg alligevel, at Boris Hansen udgiver ’Askekrøniken’ som en form for spin-off-serie.

 

Bogdetaljer

Forlag
CarlsenPuls
Faustnummer
62969105
ISBN
9788727004563
Antal sider
558

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer