Bog

Datter af dybet

Af (
2022
)

Anmeldelse

Datter af dybet

11 apr.22

En moderne Jules Verne-fortælling med en forældreløs, kvindelig hovedperson for børn fra 10 år.

Historiens hovedperson er forældreløse Ana Dakkar, som sammen med sin storebror Dev bor på kostskolen Harding-Pencroft-akademiet, der er specialiseret i marinbiologi. Skolen er kendt for at træne fremtidige havforskere og flådeofficerer, og udgør den perfekte skole for Dev og Ana. Der er flere kollegier på akademiet: Delfiner, der er eksperter i kommunikation og kryptografi, hajer, som er soldater og ved alt om våben, blæksprutterne er de bedste ingeniører og opfindere, og spækhuggerne er ofte undervisere samt medicinske fagfolk.

Ana er førsteårselev, og for at hendes drømme kan gå i opfyldelse, skal hun undgå at dumpe de tests som hende og hendes klassekammerater udsættes for hver weekend i slutningen af skoleåret. Sammen med sin årgang er Ana på vej til den yatch, hvor weekendens prøver skal foregå. Med i bussen er professor Hewett, og da jorden med et bevæger sig, ser alle til deres rædsel, at hvad de troede var et jordskælv, er et altødelæggende attentat på deres skole, som har fået den til at styrte i havet.

Nu er der kun Anas årgang tilbage, resten af eleverne, lærerne og dyrene på skolen er døde! Professor Hewett er overbevist om, at det er rivalerne fra Land-instituttet, der står bag, og han afslører på baggrund af tragedien sandheden om Anas familie. Det viser sig, at Ana er efterkommer af kaptajn Nemo! Pludselig er Ana på 15 år blevet kaptajn med kommandoen over og ansvaret for sine klassekammerater. Det viser sig, at Nemo står bag opfindelsen af de mest fantastiske tekniske vidundere, som eleverne ikke kan forstå, aldrig er blevet frigivet til gavn for hele verden? Midt i alle frustrationerne har Ana heldigvis støtte af sine bedste veninder Nelinha og Ester samt delfinen Sokrates. Men hendes liv er truet, og hun savner sin familie.

Rick Riordans debut som science fiction-forfatter afspejler hans livslange begejstring for Jules Verne. Jeg tror, de fleste læsere enten vil besøge eller genbesøge Jules Vernes forfatterskab efter at have læst ’Datter af dybet’. Rick Riordan har, med udgangspunkt i de klassiske romaner, genskabt og gjort Jules Vernes’ verden tilgængelig for læsere fra ca. 10 år. Forfatteren fortæller ikke kun en overbevisende og virkelig spændende historie, han kommenterer også på menneskets udnyttelse af naturens ressourcer. Det er første gang, Rick Riordan har benyttet sig af en kvindelig hovedperson, som mange nok vil kunne relatere til, da hun er kærlig og åben uden at være superhelt eller halvgud.

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Oversætter
Vibeke Nielsen
Faustnummer
62194529
ISBN
9788727000817
Antal sider
418

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer