Darlah

Prisbelønnet norsk ungdomsbog, der med sine litterære kvaliteter og sin velfungerende historie også appellerer til voksne. En stor og temmelig uhyggelig læseoplevelse.

Johan Harstad er en af Norges mest respekterede forfattere med flere romaner og dramastykker bag sig. Hans nyeste roman blev egentlig skrevet som et bestillingsarbejde til skoleelever, men klasse fornægter sig ikke, og resultatet er blevet en særdeles læseværdig gyser og konspirationsthriller.

I det hele taget er historien en stor hyldest til alle de kendte science fiction gysere fra før årtusindeskiftet, hvoraf de mest kendte er ’Invasion of the body snatchers’, Alien-filmene og ’Area 51’. Resultatet er intet mindre end fremragende.

Det er over 40 år siden, Nasa sendte mennesker til månen. Månerejserne blev for dyre, men nu vil man gøre det igen. For at vække interesse for projektet og sikre sig den fornødne økonomiske støtte udskrives en verdensomspændende konkurrence, hvor tre heldige unge får lov til at komme med på rumrejsen. Ved lodtrækning bliver det Mia fra Norge, Midori fra Japan og Antoine fra Frankrig, og de tre unge gennemgår nu en intens optræning inden rejsen.

Fra de tidligere månerejser har Nasa efterladt en hidtil ukendt rumbase, Darlah 2, og det er i den, de tre unge og de fire rigtige astronauter skal opholde sig. Men det viser sig, at Nasa har en hemmelig dagsorden, og at formålet i virkeligheden er noget helt andet end et gement publicity stunt. På månen lurer noget ukendt og meget farligt.

Historien og plottet er i virkeligheden ganske velkendt, og det er i og for sig spændende nok, men Harstad formår desuden at lægge en række velgørende lag ind i sin historie.

De mange hints og citater fra gamle film og bøger er tidligere nævnt, men derudover rummer bogen en ganske glimrende beskrivelse af tre unge fra vidt forskellige dele af verden. Unge som på hver deres måde leder efter noget andet og noget mere i tilværelsen.

Det hele blandes med diverse konspirationsteorier og en uhyre præcis og rørende beskrivelse af en civil gammel mand på et plejehjem. Plottet er i det hele taget velkonstrueret og suppleret med omhyggeligt manipulerede billeder af øde månelandskaber og tekniske tegninger.