Den evige nat

Tredje og sidste del af vampyr-trilogien 'The Strain', denne nyfortolkning af vampyr-historierne er i den grad vanedannende og serverer gys og uhygge for alle pengene.

Historien fortsætter to år efter at Mesteren anvendte atomvåben til at skabe mørke døgnet rundt overalt på jorden. Kun i to timer hver dag er solen fremme i denne nukleare vinter, ideelle betingelser for vampyrer.

Vampyrerne styrer nu jorden totalt, og de overlevende mennesker er samlet i fangelejre, hvor de enten fungerer som føde eller som soldater for vampyrerne.

Vampyrerne har vundet, det er deres tid, natten tilhører dem, og det vil blive en nat for evigt.

Dog har en lille gruppe tapre frihedskæmpere overlevet, og menneskehedens fremtid ligger nu i deres hænder: Professor Eph Goodweather, hans søn Zack,  den tidligere gangster Fet og den gamle vampyrjæger Vassily. De har i den grad brug for et mirakel, og dette mirakel kan de måske finde i en ældgammel bog, hvis blot de var i stand til at tyde den.

Men god og ond er uklare begreber nu, og Mesteren er yderst kompetent, når det gælder om at udnytte menneskets svagheder. Samtidig er der tegn på, at der er en forræder blandt frihedskæmperne.
 
del Toro er en internationalt kendt filmskaber (Pans Labyrint og mange flere), og Chuck Hogan har flere roste spændingsromaner bag sig. 'The Strain' er deres første samarbejde, og dette samarbejde må i den grad siges at være lykkedes til fulde.

Disse tre bøger er nemlig noget af det mest vellykkede inden for gysergenren i mange år. De fortæller naturligvis en spændende dommedagshistorie, men det bedste er, at forfatterne så at sige har opfundet deres helt egen version af vampyrer og udstyret dem med en helt ny mytologi.

Dette tredje bind i serien fuldender på smukkeste vis alle hængepartierne fra de forrige bind. Den velskrevne og perfekt tilrettelagte skrivemåde fortsættes, og tricket med at lade mange kapitler slutte med, at heltene er i overhængende fare og med at skifte mellem personerne i de korte kapitler udnyttes igen til fulde. Det giver historien fart, tempo og spænding, og som læser må man bare fortsætte

Bogen er naturligvis stadig ikke for sarte sjæle, bloddryppende, mørk, uhyggelig og kaotisk, men i den grad underholdende