Aftenland

En litterær perle om identitet, kønsroller og ensomhed i universitetsmiljøet. Therese Bohman skriver som en drøm og leverer et helstøbt kvindeportræt.

Med sin anden roman på dansk leverer Therese Bohman igen et stærkt psykologisk portræt af en kvinde, som balancerer på kønnenes snævre magtbalancebom både privat og professionelt. Først udkom Bohman på dansk med den vellykkede ’Den anden kvinde’ om en yngre kvindes affære med en ældre mand, og nu gælder det en midaldrende kunstprofessor, som netop er blevet single. En lille litterær lækkerbisken.

Midtvejs i livet vælger den svenske professor i kunstvidenskab Karolina at foretage et større skifte i tilværelsen, idet hun forlader sin mand efter mange års samliv og nu skal finde sine ben at stå på som midaldrende single. Gennem tiden er det blevet til flere sidespring, men nu er hun ældre og i tvivl om sine egne ønsker såvel som sexpartneres hensigter. Uden børn og veninder og bedst tilpas i mændenes selskab begynder ensomheden at snige sig ind på livet af hende.

I sit professionelle virke interesserer Karolina sig særligt for kvindeskikkelser i kunsten. Da den unge ph.d.-studerende Anton vender hjem efter et arbejdsår i Berlin med en ide til en afhandling om den ukendte kvindelige kunstner Ebba Ellis fra forrige århundrede, ligner det noget, der kan blive lidt af et scoop i kunstverdenen. Som hans vejleder øjner Karolina en chance for berømmelse, og samtidig rammer Antons fremkomst ned i en ubestemmelig længsel efter noget andet og større, både privat og professionelt.

Karolina bliver i Therese Bohmans kyndige hænder en helstøbt og kompleks kvinde, som på samme tid virker erfaren og usikker. Hun har succes karrieremæssigt, men tomrummet, når hun har fri, er kvælende.
Karolina betragter og reflekterer over andre menneskers gøren og laden, især mænd. Ligesom Karolina beskæftiger sig med køn og identitet omkring kvinder i kunsten, væver Bohman på elegant de samme tematikker ind i fortællingen om Karolina. Bohman skriver som en drøm: detaljeret, vedkommende og troværdigt. Man kommer virkelig ind under huden på Karolina og får leveret et nutidigt og helstøbt kvindeportræt.

Romanen er først og fremmest en lavmælt kvindeskildring og en fortælling om ensomhed og identitet. Men i denne fortælling gemmer sig også et lille mysterium om den ukendte svenske kunstner og om, hvorvidt Anton bedriver forskningssvindel. Der er mange spændende referencer til kunsthistorie gemt i romanen, og Therese Bohman ved, hvad hun skriver om, da hun selv har arbejdet som kunstkritiker.