Rosernes torne af Stephen King og Owen King

En pandemi rammer kvinder verden over og luller dem ind i endeløs søvn. Kongen af episke gys er tilbage med en storslået horrorthriller.

Stephen King læsere kender alt til forfatterens stort anlagte fortællinger og omfangsrige værker. Få forfattere evner som King at beskrive et samfunds deroute, når uforklarlige hændelser finder sted og langsomt opløser alt, hvad der er normalt, og i stedet bringer frygt og menneskelig ondskab op til overfladen. Det er gysende godt og åndeløst spændende, når han rigtigt folder sig ud. I ’Rosernes torne’ rammer King denne nerve. Bogen er skrevet i samarbejde med sønnen Owen King, der har flere anmelderroste romaner bag sig.

Umiddelbart er det ikke til at se, hvem der har skrevet hvad i ’Rosernes torne’. Som læser kan man kun gætte sig til, hvilke kapitler der udspringer af Stephen Kings hånd, og hvilke Owen King er ophav til. Jeg vil gerne tro på, at bestemte kapitler må stamme fra gysermesteren selv, men helt ærligt, så ved jeg det ikke med sikkerhed. Denne sømløse fortællestil udstråler overskud og beror givetvis på Stephen Kings yderst professionelle og mangeårige forfatterkarriere og -erfaring.

Kvindetemaet er solidt og velvalgt, for den aktuelle litteratur bobler med romaner om kvinder og kønsroller. ’Rosernes torne’ vil langt mere end ’blot’ lange et solidt gys over disken, den stiller også de store spørgsmål om mænd og kvinder og de roller, de hver især indtager i samfundet. For hvis det ene køn skulle forsvinde, hvad vil der så ske med resten af verden?

Akkurat som ’Under kuplen’ er dette et digert og yderst imponerende værk, et must read for enhver King fan, men samtidig en roman, som sandsynligvis vil tiltale læsere af ’Tjenerindens fortælling’ af Margaret Atwood og ’Kraften’ af Naomi Alderman.

Som altid er man i trygge hænder hos King, når han, denne gang sammen med sin søn, udfolder et personrigt og mange facetteret univers, der fuldstændigt slår benene væk under sin læser. Kings forestillingsevne er tilsyneladende uendelig – heldigvis - for verden ville være et fattigere sted uden.