Efter solnedgang af Stephen King

Med ’Efter Solnedgang’ har Stephen King endnu engang begået et lille tankevækkende mesterværk

Som en sand Stephen King-elsker glædede jeg mig meget til at komme i gang med denne novellesamling, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Der er ikke mange forfattere der formår at skrive både romaner og noveller som på den måde går ind under huden.

Der er tale om 13 meget forskellige noveller, men alligevel har de et fællestræk – et fællestræk som jeg altid oplever værende til stede i Kings værker, nemlig det psykologiske aspekt.
Dette kommer især til udtryk i novellen ”Det de efterlod”, som efter min mening er bogens bedste. Den handler om en mand, der burde have været på arbejde i World Trade Center den 11. september 2001, men som tilfældigvis valgte at pjække fra arbejde den pågældende dag, og derfor overlevede terror-angrebet.

Pludselig begynder der at dukke ejendele fra hans afdøde kolleger op i hans lejlighed. Da han forsøger at skille sig af med tingene ved at smide dem væk, dukker de bare op i lejligheden igen. Først da han finder på at sende tingene til de afdødes efterladte, kan han få ro igen og på den måde slippe fri for at blive ”hjemsøgt” af tingene.

Denne novelle blander på fornemmeste vis det overnaturlige med det psykologiske, som jeg netop oplever som Stephen Kings særkende.

Ellers kan man i novellesamlingen opleve alt, lige fra en rigtig spøgelseshistorie om den evige kærlighed i novellen ”Willa” til beretningen om en nabostrid, der går over gevind i novellen ”I klemme”.

Generelt oplever jeg at Stephen King er blevet mere voksen og afdæmpet i sin skrivestil. Hvis man er ude efter et godt gammeldags gys, er det ikke denne novellesamling man skal vælge, men hellere fx hans nyeste roman 'Duma Key'. Hvis man til gengæld er interesseret i den menneskelige psykologi og i at få noget at tænke over, er ’Efter Solnedgang’ den helt rigtige bog!