Bog
Valget
Af
(
2017
)
Skarp realisme om at stå ved sine personlig valg. En vigtig refleksion over den offentlige debat og det politiske system og en lille genistreg om medmenneskelighed.
Skarp realisme om at stå ved sine personlig valg. En vigtig refleksion over den offentlige debat og det politiske system og en lille genistreg om medmenneskelighed.
Anmeldelse
Valget af Sarah Engell
- Log ind for at skrive kommentarer
Sarah Engell skriver med skarp realisme om at stå ved sine personlig valg. En vigtig refleksion over den offentlige debat og det politiske system og en lille genistreg om medmenneskelighed.
17-årige Xenias kometkarriere indenfor ungdomspartiet Etisk Parti spår hende en lovende fremtid på Christiansborg, hvis bare hun kan stå distancen de sidste måneder op til valget. Flygtningepolitikken står hendes hjerte nær, og da en lille syrisk flygtningepige bogstaveligt talt lander i hendes arme, tøver hun ikke et sekund, men tager pigen under sine vinger, selvom det kan skade ikke blot hendes politiske drømmekarriere, men også hendes nære venskaber. En vigtig roman der handler om at kunne se sig selv i øjnene i forhold til de valg, man træffer i livet.
Sarah Engell er en anmelderrost forfatter, som skriver indenfor den realistiske genre med problemstillinger
som mobning, selvmord og selvskade. Hun er uden tvivl en af de skarpeste stemmer i dansk ungdomslitteratur, og for hver bog hun skriver, bliver jeg mere og mere begejstret. Det er bestemt ikke de lette emner forfatteren tager hul på, når hun med stor indlevelse skriver om livets bagside, og hvordan det at være ung kan være utroligt svært, når sociale medier og identitetskonflikter overtager livet. Den knivskarpe realisme, sproget og karakterskildringerne er alt sammen noget, som Sarah Engell formår at vinkle, så det fremstår lyslevende. Som altid må forfatteren også roses for sin grundige research.
Vi vil gerne have unge til at interessere sig mere for politik, og her er ’Valget’ den perfekte bog at give dem. Frem for alt er den aktuel og realistisk, og så er den yderst spændende skrevet og lægger op til debat om flygtninge og dansk politik. En super interessant og tungtvejende roman, der bør læses af både unge og voksne.
Brugernes anmeldelser