Forfatter
Elin Cullhed
Elin Cullhed debuterede i 2016 med ungdomsromanen ’Guderne’. Nu er hun tilbage med den exofiktive roman ’Eufori’, der er spået international stjernedrys.
Svenske Elin Cullhed (f. 1983) udgav i 2021 romanen ’Eufori’ om de sidste år af Sylvia Plaths liv, der indkasserede hende både priser og kritikerhæder. Til april udkommer den på dansk og er planlagt til yderligere 23 sprog, og hendes vej som fremtidens store svenske forfattere synes at være lagt.
I ’Eufori’ behandler Cullhed blandt andet forfatterens skabelsesproces og de egoistiske valg, man bliver nødt til at tage for at skabe ro til at skrive. Cullhed blev draget af Sylvia Plaths liv, ikke pga. hendes tragiske afslutning på livet, som der allerede er et omfattende antal referencer til i litteraturhistorien, men derimod det kaotiske liv som mor, kvinde og forfatter. Cullheds fascination af Plath påbegyndtes, da hun fandt sig selv i en lignende situation med små børn og en mand, der også er forfatter, hvor den ensomhed og egoisme forfattertilværelsen kræver for alvor blev sat på prøve. I ’Eufori’ fortæller hun om den magtkamp mellem Sylvia Plath og hendes mand Ted Hughes, som i hendes samtid blev set som litterær overlegen, og romanen bliver samtidig en kritik af moderskabets overskyggende element af kvindelivet, hvor kvindens karriere bliver nedprioriteret til fordel for mandens.
Cullhed debuterede med ungdomsromanen ’Guderne’ (2016) om tre veninders provinsliv og forsøget på at finde sig selv i en sommetider barsk og rå virkelighed.
Skrevet af Emma Karlebjerg, redaktør
Foto: Sofia Runnarsdotter