Bog

Sådan dyrker man sin egen enhjørning

Af (
2022
)

Anmeldelse

Sådan dyrker man sin egen enhjørning

08 aug.22

Jeg tror, de fleste vil elske at finde en pose med enhjørninge-frø, så man kan gro sin helt egen enhjørning. Men hvad mon der sker, hvis man ikke følger planteinstruktionerne?

I Pottesens Plantesalon kan man finde de vildeste gaver! Bestyreren er en kæmpestor fluefangerplante, og da Sarah går ind i butikken for at finde en helt særlig fødselsdagsgave til sin planteelskende mormor, stikker fluefangerplanten sit hoved helt ned til Sarah og begynder at opremse alle de vidunderlige planter, som man kan erhverve sig i butikken.

Man kan finde boksende ræveranker, steppende katteurt, dansende grønne bønner og mange andre magiske planter. Det er svært at vælge! Men så opdager Sarah en lille pose med enhjørninge-frø, og hun bliver virkelig begejstret. Bestyreren siger, at de er ret svære at få til at gro, men Sarah er overbevist om, at det ikke bliver noget problem. Da hun kommer hjem og læser på posen, ser hun, at man skal plante to frø pr. potte, men Sarah vil være helt sikker på, at der kommer en enhjørning op af potten, så hun tømmer posen med 24 før i samme potte. Hvad mon der sker i løber af natten

Det er Rachel Morrisroes første udgivelse på dansk, og hun har fanget magien bag enhjørningerne så fint og tilføjet sine egne kreative indfald, så enhjørningerne bliver endnu mere fantastiske. Illustrator Steven Lenton tegner helt forrygende. Smukke former, masser af detaljer og lækre farver, der minder mig om fabelagtige Briony May Smiths billedbøger. Jeg ønsker mig mere end noget andet en pose enhjørninge-frø!

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Trine Bech
Faustnummer
62475897
ISBN
9788762740372
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer