Anmeldelse
Petter er en kræsenpind
- Log ind for at skrive kommentarer
Fin og oplysende bog fortæller om pindsvin, men særligt om det kræsne pindsvin Petter.
Bogen indledes og sluttes med forskellige kendetegn om pindsvin, og helt personligt vidste jeg ikke, at hvis et pindsvin spiser noget, som de alligevel ikke kan lide, spytter de det ud på ryggen af sig selv, da smagen kan en være indikator for, at det kan bruges til at beskytte mod rovdyr eller utøj.
Historien handler om det nysgerrige pindsvin Petter, der kun kan lide jordbær. Hans mor forsøger at få ham til at spise biller, regnorme, svampe o.l., så han kan få opbygget et ordentligt fedtlag, inden han skal i vinterhi, men Petter vil kun spise jordbær. Selvom hans mor laver stuvede snegle, vil han stadig ikke smage. Da efteråret kommer, er der ikke er flere jordbær, og Petter kan ikke lægge sig til at sove, ligesom de andre pindsvin, fordi han er så sulten. Han indser, at han må ud i kulden for at forsøge at stille sin sult. Men sneen ligger som et tykt tæppe over landskabet, og det bliver hurtigt mørkt. Hvad skal han nu gøre?
Andrea Reitmeyer har skrevet en virkelig fin bog, der både fortæller om de største trusler mod pindsvinene og om deres liv i almindelighed. Samtidigt har hun flettet en historie om kræsenhed ind, så historien også kan forstås af de allermindste. Hendes skønne illustrationer er med til at sætte rammerne for en både hyggelig og interessant oplevelse.
Brugernes anmeldelser