Nu går jeg, sagde Tiden

Poetisk historie om, hvad tiden er og hvad man stiller op med den.

Tidsbegrebet kan være svært at forstå for børn, og samtidig er begrebet et, der omtales i forskellige vendinger. I denne følsomme og fine historie får tiden krop og sjæl, når den tilbringer en dag sammen med pigen Lara. Den poetisk historie for eftertænksomme børn sætter fokus på mange måder at bruge eller spilde tiden på.

En søndag får Lara besøg af Tiden, som kommer og slår sig ned i en lænestol. Det er kun Lara, som lægger mærke til den spændende gæst, for alle andre i familien forsøger bare at fordrive tiden eller ligefrem slå den ihjel. Det kan Tiden ikke lide, så den går sin vej. Lara vil følge efter, men Tiden er blevet væk. Så hun leder efter den og spørger alle på sin vej, om de har set Tiden. Men folk har travlt og har ikke set Tiden. Endelig finder Lara Tiden i parken, hvor den elsker at opholde sig. Her kan alle mennesker nemlig godt lide Tiden.

Historien sætter fokus på de mange talemåder, hvori termen tid anvendes, fx ”tid er penge”, ”jeg har ikke tid” og ”tidsfordriv”. Den detaljerige billedside er luftig og svævende i udtrykket med pastelfarver, hvilket matcher historiens tematik glimrende. En fin historie om et komplekst begreb med et budskab om at huske at tage vare på tiden, ellers går den bare.