Man må ikke sige pipfugl : vers og billeder for børn

Smuk og poetisk bog med vers og illustrationer om 23 forskellige fugle er en fin hyldest til naturen og litteraturen.

Bogen indledes med en kort tekst, der fortæller, at man ikke må sige pipfugl. Man bør kalde fuglene deres rette navne. Men ordet ’fugl’ må til gengæld gerne bruges om noget, der ikke er en fugl, f.eks. spøgefugl og spillefugl. Ligeledes er en sommerfugl heller ikke en fugl.

Den første fugl, man præsenteres for, er stæren, der "garanterer for lyset de kommende dage". Solsorten er "en selvlært egocentrisk sanger", der vinder førstepladsen i "havemestersangerklassen". Fasanen har i stedet for vers fået tildelt en liste af tillægsord, der alle begynder med bogstavet f. Den er både forfinet, frivol, fantasmagorisk, fatalistisk og fascinerende. Den sidste fugl, der rimes om, er gåsen, som både findes i en tam og en vild variant. Hvor tamgåsen går i gåsegang, flyver de vilde gæs i formation. Det kan være en indre trang til æstetik? Gæs kan skælde ud, så man får gåsehud, og måske er forskellen på vilde og tamme gæs slet ikke så stor?

Teksten, der hører til den enkelte illustration, giver en fin indføring til den enkelte fugl og dens kendetegn. Illustrationerne er meget smukke og er en blanding mellem s/h stregtegninger, flotte farvelagte tegninger og små gule fugle i tegneseriestil, der går igen gennem hele bogen. De forskellige fugle er listet alfabetisk bagerst i bogen. Billedbogen kan formidles ned til ca. 4 år, og der er benyttet flere ord, som vil kræve lidt ekstra af far og mor.