Hviskeren

I denne stilfærdige krimi ligger gåden i det fascinerende psykologiske portræt, som Fossum mestrer.

Ragna Riegel er en stille eksistens. Hun passer sit arbejde i discountbutikken Europris, bor alene i sit barndomshjem efter forældrenes død. Hendes søn Rikard Josef flyttede til Berlin for mange år siden. Oveni det hele har en fejloperation efterladt hende med en stemme, der kun kan hviske. Et handicap der sammen med hendes spinkle udseende og selvudslettende opførsel er med til at holde hende ude af syne, præcis som hun foretrækker.

Dette efterår får nogen dog øje på Ragna. En dag ligger der pludselig et anonymt brev i hendes postkasse med ordene ”DU SKAL DØ”. Fra denne dag af bliver frygten og forvirringen en fast bestanddel af Ragnas dagligdag. Hvem er det, der har besluttet sig for at gå efter hende? Og hvorfor lige netop hende?

’Hviskeren’ er 13. bog i serien om den norske politikommisær Konrad Sejer, en serie hvor bøgerne sagtens kan læses selvstændigt. Som i seriens øvrige bind er Karin Fossums ærinde ikke, at læseren skal gætte, hvem forbryderen er. Vi ved nemlig fra begyndelsen, at Ragna sidder fængslet, sigtet for en forbrydelse, som Sejer forsøger at finde frem til sandheden om. Og det er den sandhed, som læseren også er på jagt efter.

Hvad er der sket med Ragna i løbet af de mørke efterårsmåneder, hvor hendes verden langsomt bliver mindre og mindre på grund af hendes frygt for den fremmede forfølger. Hvilke hemmeligheder gemmer fortiden, der gør, at hun og sønnen Rikard Josef ikke mere har kontakt? Og hvorfor vil hun gerne tilstå, men føler ikke skyld? 

Fossum skriver godt, og hun har et særligt talent for at skrive om samfundets oversete. Beskrivelsen af Ragna er levende og mangefacetteret, og som læser fandt jeg hende både rørende og oprørende. En stakkel, der måske ikke er så stakkels alligevel. Fossum er ekspert i disse fascinerende psykologiske portrætter, som jeg har været fængslet af i tidligere romaner som f.eks. ’Helvedesilden’. Men hvor sidstnævnte er fortalt stramt og lader fortællingen stå perfekt i sin enkelthed, så synes jeg denne gang, at Fossum går lidt for meget i tomgang midtvejs i romanen. Mod slutningen finder historien dog sig selv igen, og slutningen tog endnu en gang fusen på mig. Så trods min anke er ’Hviskeren’ bestemt værd at læse.