Elskede Poona

"Han var en målbevidst mand. Langsom ganske vist, men han nåede de mål han ville, helt uden at gøre støj. Han tog sig god tid."

Sådan beskrives Gunder Jorman, 51 år og sælger af landbrugsmaskiner i Elvestad, en lille by i Østnorge. Han er ungkarl, og en dag beslutter han at rejse til Indien for at finde sig en kone, vel at mærke ikke én fra et katalog. Han spiser til middag hver dag på en lille restaurant, fordi servitricen er så sød, ikke smuk, men sød, og da han rejser hjem, er de gift. Da hun ankommer til Norge to uger senere, går det galt - Gunder bliver forhindret i at møde hende i lufthavnen, og hun dukker ikke op. Dvs. det gør hun - som skamferet lig.

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og hans hold skal opklare sagen, men det er ikke let i så lille et samfund, hvor alle kender alle. I bogen veksles der mellem opklaringsarbejdet, Gunder og hans søster Marie og de lokales snak på caféen. For hvem er morderen? Det må da være én udefra, for sådan noget gør vi da ikke her. Men alt tyder på, at gerningsmanden er lokal, et faktum der besværliggør opklaringsarbejdet. Man dækker ikke over hinanden, men alligevel. En af bogens stærke sider er beskrivelsen af småbysamfundet, og hvad der sker den dag, det fremmede trænger ind i det, hvordan det lukker sig og beskytter sine, så Konrad Sejer har svært ved at få hul på sagen. En dag sidder han på åstedet sammen med sin hund og filosoferer:

"- på sådan et sted vil folk beskytte hinanden. Sådan er det altid. Hvis de har set noget, de ikke forstår, så tør de ikke fortælle det. De regner med, at de må tage fejl, for ham er jeg vokset op sammen med, og ham har jeg arbejdet sammen med, og desuden er det min fætter. Eller min nabo. Eller min bror. Vi gik i skole sammen. Så jeg siger ikke noget, det passer jo heller ikke." (s.121)

Et citat, der meget fint opsummerer stemningen i byen - og i bogen. Man skal ikke stikke næsen for langt frem.

Elskede Poona er en kriminalroman med en forbrydelse og et opklaringsarbejde; det er en roman om hvad der sker med et samfund, der invaderes af noget fremmed; det er også en kærlighedshistorie, en meget smuk kærlighedshistorie.

Først og fremmest er der kærligheden mellem Gunder og Poona, enkel og ren: Gunders forberedelser til Poonas ankomst og hans afgrundsdybe fortvivlelse over hendes meningsløse død skildres med indføling. Også hans kærlighed til søsteren Marie, der er hans fortrolige og faste holdepunkt i tilværelsen, er smukt skildret. Sidst men ikke mindst - og nu skal der ikke trækkes på smilebåndet - er der en mands kærlighed til sin hund. Konrad Sejers gamle hund skranter, og han er bekymret. Hvad skal han stille op med sig selv, hvis den dør og han mister sin trofaste ven?

Ifølge omslaget er Elskede Poona Karin Fossums femte roman om Konrad Sejer, den tredje i dansk oversættelse, men forlaget lover flere. Det er et behageligt bekendtskab, som jeg har tænkt mig at udvide. Bogen er oversat til et letflydende dansk af Ida Jessen, der dog ikke kan være den store læser af politiromaner, da hun konsekvent kalder forhør for 'forhøring' og forhørslederen bliver til en 'afhøringsleder'. Det er dog skønhedspletter på en smuk kærlighedsroman og spændende kriminalroman.

Gyldendal, 2001. 274 sider

BogWeb - 2. juli 2001