Sorte sekunder

Alenemoderen Helga oplever alle forældres allerværste mareridt - hendes næsten 10-årige kønne, livsglade lille datter Ida forsvinder sporløst under en kort cykletur hjemmefra og hen til kiosken efter slik og et hesteblad.

Netop fordi hun er alene og først har fået Ida i en sen alder, reagerer Helga hurtigt. Under ledelse af makkerparret Jacob Skarre og Konrad Sejer, som vi kender fra flere af forfatterens tidligere krimier, bliver politiet tidligt inddraget, men man finder ikke det mindste spor efter Ida.

Først ti dage senere - netop den dag, hun ville være fyldt ti år - finder man Ida liggende død i en grøft iført en ny natkjole og nænsomt pakket ind i en dyne.

Som læser får man ret hurtigt en fornemmelse af, hvordan det hele hænger sammen, og hvem der er skyld i Idas død. Så det er ikke på grund af selve krimi-intrigen, man skal læse bogen.

Bogen skal læses på grund af forfatterens store indlevelsesevne. Hun er ualmindelig god til at skildre den menneskelige natur på godt og ondt og til at beskrive helt almindelige menneskers tanke- og følelsesliv i en krisesituation. Idas mors fortvivlelse og sorg er gribende læsning. Udover Idas mor går romanen også tæt på to andre mødre og deres problemer og bekymringer i forhold til deres børn. Hvor langt skal man i kærlighedens navn gå for at beskytte sine børn?

Mord og overgreb på børn er et yndet tema i mange af de krimier, der udkommer lige nu. Hos Karin Fossum finder man imidlertid ingen sensationsprægede beskrivelser, men finfølelse og stor psykologisk indsigt. I det hele taget er det en sober, stilfærdig og uhyre velskrevet roman, der placerer forfatteren blandt de bedste nordiske krimiforfattere.

Oversat af Bjarne Nielsen. Gyldendal, 2003. 240 sider. Kr 275,-