Hug og Nas – en historie om hulemænd

En varm og sjov historie for børnehavebørn om at være glad for ting og om at ville have mest.

At se to granvoksne behårede mænd lade sig styre af deres urinstinkter og opføre sig mere barnligt end Bamse og Kylling er hyleskægt, og hvem kan sige sig helt fri for at genkende lidt af sig selv i de to i deres ærgerrighed og jagt på status?

Urmennesket Hug bliver misundelig på vennen Nas, fordi hans hule er større end den, Hug bor i. Han vil have mere end Nas og praler af at have en hule med indlagt vand. Nas vil selvfølgelig ikke stå tilbage for Hug og har snart indlagt varme i form af ild. Og således er kapløbet skudt i gang, og kampen for at have mest eskalerer hurtigt.

Tingene stables ovenpå hinanden i hulemændenes iver efter at have mere end naboen til stor morskab for læseren, der kan forundres over, at de slet ikke tager sig tid til at nyde at bruge alle de skønne ting, de akkumulerer. Til sidst er deres stakke af ting så høje, at det bliver svært for Hug og Nas at holde balancen på toppen. Da alting ramler ned om ørerne på dem, og der kun er en enkelt sten tilbage, ser de to hulemænd pludselig det hele på en anden måde, og endelig bliver det klart for dem, hvad der er vigtigt.

Denne sjove bog er lige, hvad jeg ønskede mig. Som mor til tre drenge er jeg jævnligt vidne til en lignende historie under mit eget tag, men det gør heldigvis ikke historien mindre morsom hverken for mig eller børnene. Jeg har et blødt punkt for hulemænd, og Hug og Nas er herligt dumme og søde i deres naivitet. Som læser kan man jo godt regne ud, at det vil gå galt for dem på et eller andet tidspunkt, men det er alligevel spændende at følge dem og deres rejse. Det er en varm og sjov historie om et af menneskets naturlige instinkter, som både kan være en positiv drivkraft for innovation og fremgang, men som også kan blive en dominerende og destruktiv kraft, der kan skabe afstand mellem mennesker.

Den fantastiske forside giver med det samme lyst til at læse bogen. De to hulemænd vises her i stort format, behårede og skulende mistroisk til hinanden, og man ved straks, at deres relation nok ikke bliver helt gnidningsfri. Hulemændene er fantastisk tegnet i brunt med brun på, med deres monobrows, lange skæg og behårede ben. Mærkeligt at ingen af dem når at opfinde en saks? Som en lille ansporing til at læse bogen igen kan barnet på hvert opslag lede efter en lille hvid mus, der gemmer sig blandt de mange ting, Hug og Nas skraber sammen. Ikke at det er nødvendigt, for børn på 4 år vil uden tvivl skraldgrine af den omvendte verden, hvor de voksne ikke opfører sig spor voksent. Det er latterligt, men forståeligt, og man fatter trods alt sympati for de to, der opnår så meget, og dog ender med så lidt – i hvert fald materielt.

Bogen kan varmt anbefales, og en snak om ting og hvad, de betyder for os, kan passende tages med barnet efterfølgende. Men jeg vil nu alligevel gerne have lov til at have min skosamling i fred!