Et barn at føde

Gribende roman, der med stor præcision indfanger husmoderlivet i slutningen af 1930’erne. Samtidig et stærkt psykologisk portræt af unge Maj, der bliver gravid og siden gift.

Med romanen om Maj tegner svenske Kristina Sandberg et indfølende og meget læseværdigt portræt af den svenske husmoder sidst i 1930’erne. Fortalt ned i mindste detalje om en tid, hvor kvindens plads var i hjemmet, hvor hun kunne tage sig af mand og børn og i det hele tage være en god hustru og mor og den perfekte værtinde.

Maj er en ung, usikker pige, hun arbejder som servitrice og bor på et lejet værelse. En dag bliver hun overtalt til at til at tage på udflugt med veninden Ingrid, Oluf, som hun er lidt lun på, og Tomas, som godt nok er noget ældre, men han har en bil. Tomas forfører Maj, og uheldet er ude, hun bliver gravid. Nu er vi jo i 1938, så Tomas står ved sit ansvar, og Maj og Tomas bliver gift. Maj stammer fra fattige kår, hendes mor er syg, og til Majs store sorg kommer hendes forældre ikke til brylluppet. 

At blive gift ind i Tomas’ velhavende familie er helt overvældende for Maj. Tomas og Maj kender knapt hinanden, og hans store familie, som forsøger at inddrage Maj, skræmmer hende, og der bliver ikke tale om nogle nære relationer. Svigermoderen bor i samme hus som Tomas og Maj.

”Nej, men af en eller anden grund synes fruen at Tomas’ unge hustru ikke i nogen som helst sammenhænge, rammer rigtigt. Husholdningen, rengøringen, maden, bagningen, og hun tager sig vel af barnet, selv om pigen af og til græder?”

Maj forsøger at vise dem, at hun godt kan, og at svigermoren aldrig skal få ret i sine anklager. Men kan man lære at elske hinanden? Maj  gør rent, hun bager, og laver mad  og hun forsøger i det hele taget at leve op til forventningerne, men aldrig før har hun været så ensom.

Dertil kommer at Tomas har et stort alkoholmisbrug, parret kommer længere og længere fra hinanden, men  bare tanken om at leve som enlig mor er helt umulig. 

Kristina Sandbergs sprog er helt unikt, meget præcist og samtidig næsten impressionistisk, og så har hun en helt fantastisk måde at lade os følge med i Majs tanker, som er sat med kursiv. Ind imellem blander forfatterstemmen sig også: ”Det ved vi ikke”, ”Og jeg vil så gerne lade Maj være denne mor der trodser det strenge interval og tager sit grædende barn op fordi det beroliger barnet bedst. ”

’Et barn at føde’ er første bind i en serie på tre, og for det tredje bind i serien modtag forfatteren Augustprisen for året bedste roman i Sverige. Jeg glæder mig meget til at læse de næste to bind.