Bog

Det lille hotel under nordlyset

Af (
2023
)

Anmeldelse

Det lille hotel under nordlyset

31 jul.23

Sød og ukompliceret historie om kærlighed og hverdagsliv er velegnet til solvognen eller stranden.

Lucy Smart er blevet fyret fra en stilling som underdirektør på et større hotel i England. Hun har dummet sig og regner ikke med at kunne få arbejde indenfor sit fag igen. Hun får dog tilbudt et job som direktør på et lille hotel helt ude på landet i Island, og selvom det ikke lige er drømmejobbet, takker hun ja.

Efter en noget mislykket ankomst begynder hun langsomt at nyde Island, den smukke natur og sine ansatte, som er en flok meget loyale og hårdtarbejdende medarbejdere. Især den engelske bartender Alex, som også lige er startet, gør et stort indtryk på Lucy.

Lucy og de ansatte kæmper en tilsyneladende håbløs kamp for at få det lille hotel på fode, efter der har været et utal af direktører på meget kort tid. Der sker uheld efter uheld, og selvom huldufolket får skylden, er det måske ikke udelukkende dem, der er på spil. Da et tv-hold kommer på besøg for at filme hotellet og nordlyset, bliver Lucy panikslagen, for hun vil for alt i verden ikke have sin fortid frem i lyset.

'Det lille hotel under nordlyset' er en sød og dejlig historie, der er yderst velegnet som sommerlæsning. Selvfølgelig handler den en del om kærlighed, men egentlig mere om livet og arbejdet på et hotel. Faktisk giver den et virkelig godt indblik i hotelbranchen set fra personalesiden, hvilket jeg fandt meget interessant. Selvom handlingen er meget ligetil, er der flere tvists, der gør, at man hele tiden gerne vil læse bare et kapitel mere. Hemmelighederne står i kø, og som læser venter man bare på, at de bliver afsløret. 

Hvis man interesserer sig for den islandske natur, deriblandt fænomenet Aurora Borealis, vil man nyde beskrivelserne af både det, vandfaldet Gullfoss, gletsjerne og en del mere. Det hele optræder naturligt og selvfølgeligt, efterhånden som Lucy selv oplever mere og mere af det, Island er kendt for. Islændingene er ret godt beskrevet med deres individuelle karaktertræk og kulturelle forskelligheder.

 

Bogdetaljer

Forlag
Turbulenz
Oversætter
Nadine Beth Nielsen
Faustnummer
136670247
ISBN
9788775780815
Antal sider
413

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer