Det italienske tempel

Der mangler hverken kærlighed, spænding eller intriger i denne romantiske fortælling fra Amalfikysten.

Luca Chancellor har måtte sande, at penge ikke nødvendigvis er lig med lykke. Efter en hård skilsmisse befinder han sig i et limbo og ender til sidst med at rejse ned til sine forældres palads på den italienske Amalfikyst.

Forældrene har købt et et gammelt palads og har renoveret det, og moderen, som er en meget social kvinde, har hele tiden forskellige gæster på paladset. Det var nok ikke lige det, Luca havde regnet med, og fra starten er han lidt irriteret og overvejer hurtigt at rejse hjem til London igen, men da han møder den italienske kvinde Cosima, der virkelig gør noget ved ham, beslutter han sig alligevel for at blive en tid. Men hvad er det for en lille dreng, der konstant løber i hælene på Cosima, og hvorfor er Cosimas søster Rosa hele tiden på tværs. Da der så ovenikøbet bliver rippet op i gamle mordsager fra området, bliver det et spændende og nervepirrende ophold i Italien for Luca.

Jeg kan godt lide blandingen af spænding, kærlighed og det overnaturlige, som Santa Montefiore disker op med i 'Det italienske tempel'. Derudover er hun virkelig god til at give sine karakterer personlighed. Både de tiltalende og de utiltalende, de nulevende og de afdøde, og det gør historien meget medrivende. For mig er det overnaturlige tvist også meget velkomment, det giver ekstra kolorit på en i forvejen dejlig fortælling. Det historiske aspekt gør også noget godt for fortællingen, og er du glad for Italien, bliver det bare endnu bedre.

Er du til kærlighedshistorier, kan jeg varmt anbefale 'Det italienske tempel', men også de øvrige af forfatterens bøger.  De er alle fyldt med kærlighed, men også andre og mere alvorlige emner bliver taget op. Lige præcis det gør, at man ud over den søde kærlighed også får indblik i dagligdags problemer som for eksempel demens på en varm og skånsom måde. Det giver historierne mere indhold, og jeg kan godt lide, at det hele ikke er lutter idyl. .

Montefiores romaner er enkeltstående og kan derfor læses i helt tilfældig rækkefølge.