De smukke vilde

Don Winslow præsterer stil, spænding og dialogmæssigt højoktan i ’De smukke vilde’ - Ben, Chon og O er the kings of coolness, for dælen det er godt.

Fremragende roman om De tre musketerer, den (u)hellige treenighed, her i forklædning som Ben, Chon og O og hvad omgang med narko gør ved det moderne menneske.

Ben er ifølge sig selv ”Baddist”, altså en ”bad Buddhist”. Han er, ud over at være flink, rar, overskudsagtig, barn af venstreorienterede jødiske psykologforældre, også forretningsmand ud i førsteklasses pot, som distribueres i hele syd Californien. Hans barndomsven Chon er den diametrale modsætning, en mand af få ord, en af de rigtig rå drenge, tidligere navy SEAL, ham der kan slå på tæven. Disse to mænd er som yin og yang, men de dyrker ikke bare deres venskab og deres forretninger, de deler også en fælles interesse: den dejlige O. Ofelia aka O, pga. hendes evne til at få multiorgasmer, som deler gavmildt ud af sine ynder til begge mænd. Noget alle tre er meget tilfredse med. Alle tre elsker hinanden højt.

Hvis det ikke var for Bali Kartellet, var alt godt. Men dette ryggesløse mafialignende mexicanske kartel vil overtage Ben og Chon’s forretning. Det gider vores to venner ikke, så de siger: ”Fuck you”. Det gør man ikke ustraffet, så derfor bortføres O, og så får piben en anden lyd. Udsigten til O uden hoved er no-go.

Som i Winslows spændingsmesterværk ’I hundenes vold’ er temaet mexicanske narkokarteller. Denne gang er temaet det samme, dog i en noget mere komprimeret form. ’De smukke vilde’ består af 290 små kapitler fordelt over 309 sider, hvilket er med til at speede tempoet op. Flere af kapitlerne har anderledes typografi og opsætning og minder meget om digte. Stilen er humoristisk, rå, voldelig og tragisk. Sproget er autentisk slang og har den mest fantastiske dialog, og den må ikke have været nem at oversætte. Jeg endte faktisk med at købe den som e-bog på engelsk, fordi jeg måtte se, hvordan den så ud på originalsproget.

’De smukke vilde’ er autentisk, intelligent og humoristisk, men også sørgelig, deprimerende og eksperimenterende. Winslow’s romaner er blandt mine absolutte favoritter.