Bog
Buller og hans fine krop
Af
(
2018
)
En fin og charmerende pegebog til de yngste læsere om, hvad kroppen kan.
En fin og charmerende pegebog til de yngste læsere om, hvad kroppen kan.
Anmeldelse
Buller og hans fine krop af Mervi Lindman
- Log ind for at skrive kommentarer
Kom og hils på Buller og hans fantastisk fine krop, for Buller har en krop, som han kan bruge til mange ting. En fin og charmerende pegebog til de yngste læsere om, hvad kroppen kan.
I ’Buller og hans fine krop’ er kroppens funktioner i fokus. Buller har to store øjne, som kan se masser af spændende ting - lige fra fars store sko til en lillebitte myre på gulvet. Buller har to runde ører, som kan høre alt, især tidligt om morgenen, når alle andre stadig sover, og Buller har to skarpe tænder, som kan guffe en masse forskelligt mad. Kropsdel for kropsdel kommer man gennem det meste af Buller, og på hvert opslag i bogen er der mulighed for selv at gætte med på, hvad det er, Buller hører, ser, lugter og spiser. På den måde er det også oplagt at få en snak med de små om deres egne kroppe.
Bullers familie består af mor, far, storesøster og så Buller - samt en hund og en kat, men det er Bullers tøjkanin, der er den bifigur, der har den største rolle i bogen. Tøjkaninen er gjort meget livagtig. Med sin mimik og kropsbevægelser sender den ofte en kommentar til Bullers handlinger, der står i herlig kontrast til den nøgterne tekst. F.eks. når der står, at Buller har små fine fingre, der kan spille dejligt musik, så viser kaninens grimasser, at musikken nok ikke er helt så dejlig endda.
Buller er en elskelig, lille dreng, der er umulig ikke at holde af. Mervi Lindman har skabt nogle sjove og charmerende bøger, der er fuldstændig i øjenhøjde med de allermindste læsere. Der er indtil videre kommet fire bøger om Buller, og i de tre andre bliver han vred, lærer at bruge potten og at vise kærlighed.
Brugernes anmeldelser