Bog

Ad, hvor ulækkert!

Af (
2020
)

Anmeldelse

Ad, hvor ulækkert! Anna Hansson og Johanna Kristianson (Ill.)

04 sep.20

Underholdende billedfagbog om alskens (ulækre) kropsvæsker.

Her er alt, hvad hjertet kan begære af ulækre ting som snot, tis, lort, bræk og sved. Fagbogen formidler emnet omkring kroppens mange afladninger med sjove illustrationer og korte faktuelle oplysninger. Et sikkert hit for børn fra 5-8 år.

Velkommen til ulækkerskolen, hvor man lærer om kropsvæsker og andet, kroppen naturligt udskiller. Her kan man blive klogere på snot, sved, tis, spyt, bræk, hudflager, ørevoks, blod, prutter og lort. Vi synker fx op til flere deciliter snot om dagen, ja sågar op til 1 liter, hvis vi er syge og godt snottede. Men der er en god grund til, at vi har snot i næsen, og det er for, at næsen ikke tørrer ud og for at beskytte kroppen mod bakterier, virus og snavs.

Bogen slår på klamhed og humor i formidlingen af emnet med korte faktuelle tekster, sjove og ”ækle” tegninger, krydret med ”fun facts”, såsom at ulveunger er brækspisere, fordi forældrene først har tygget, sunket og kastet maden op igen for at bearbejde den til ungerne. Og blåhvalen kan få ørepropper af ørevoks, som kan være så lange som en lineal.

Langt de fleste børn går gennem en fase, hvor de synes at klamme ting som lort, blod og prutter er spændende, og her vil denne ulækre, sjove bog garantere frydefuld væmmelse og underholdende læring om noget, der faktisk bare er helt naturligt.

Bogdetaljer

Forlag
Klematis
ISBN
978-87-7139-414-6
Antal sider
32

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer