Marie Bregendahls ’En Dødsnat’ er på overfladen en lille roman om et stort tab. Men den rummer en stor universel fortælling, der tager udgangspunkt i det nære.
Marie Bregendahls korte klassiker fra 1912 begynder en sensommerdag i 1870'erne. Der er travlhed på markerne. Høsten skal i hus. I den store stue sidder madmor – tung og gravid - mellem store fade af mad. Som et stort flow kører kniven med smørret og store skiver af pålæg lander på brødet med erfarne bevægelser. Folkene sætter stor pris på hende. Børnene kommer vrimlende og får godbidder. Hun stopper alle huller: sult, sokker og misforståelser. Beskrivelsen af livet i køkkenet gør, at man som læser næsten trækker en stol ud og begynder at give en hånd med.
Et par timer senere forandres alt. I tusmørket kan børnene høre skrigene fra barselssengen. Jordemoderen kommer. Det går hurtigt op for datteren Lise, at noget er helt galt. Nu følger en nat, hvor alle venter og holder vejret. Hvordan vil det gå med mor og hvad skal der ske med dem? Lise må se sin største angst i øjnene denne nat. På en nat går hun fra barn til voksen.
En klassiker med filmiske kvaliteter
Allerede i titlen ved vi godt, hvordan det her ender. Men det fine ved 'En dødsnat' er, at den aldrig bliver drivende sentimental. Bregendahl skriver meget filmisk. Hun er så billedskabende, at det er som at være der selv. Samtidig er romanen fortalt nænsomt og intenst. Hun er en sprogmester og en detaljekunstner. Ved udgivelsen i 1912 udtalte Gyldendals direktør Hegel, at den var skrevet med en ”uklædelig kvindelig brutalitet”.
'En dødsnat' kan ses som en stolt oldemor til den vigtige skønlitteratur om moderskab og fødsler, som Olga Ravn, Cecilie Lind og andre danske forfattere udgiver i disse år.
Filmen 'Du som er i himlen' er instrueret af Tea Lindeburg. Den har allerede høstet store priser på flere af de store filmfestivaler. Filmen kan ses i Filmstriben, men snyd ikke dig selv for at læse bogen.
Af Tine Eggertsen, Aalborg Bibliotekerne
Kommentarer